Kendte2. januar 2020

Blev holdt ansvarlig for Bobbi Browns død: Nu er Nick Gordon selv gået bort

Nick Gordon var on/off-kæreste med Whitney Houstons datter Bobbi Brown, da hun afgik ved døden i 2015
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass1934641_001.jpg
 Foto: MEGA

Nick Gordon, der var on/off-kæreste med Whitney Houstons afdøde datter Bobbi Brown, er nu selv død.

Han døde af en overdosis nytårsaften. Det skriver People.

- Vi er knuste over tabet af min smukke bror. Han efterlader et hul i hjerterne hos familie og venner. Nicks kamp i livet var ikke en let en, fortæller Nick Gordons bror Jack Walker Jr. til People og fortsætter:

- Jeg vil for altid være taknemmelig for, at Gud gav et lille øjeblik i slutningen af Nicks liv, hvor jeg havde mulighed for at holde ham i hånden.

Nick Gordon blev 30 år gammel.

Han havde i mange år kæmpet en unfair kamp mod stofferne. Han døde på et hospital i Florida.

Nick Gordons død kommer blot tre år efter, at han blev gjort ansvarlig for Whitney Houstons datter, Bobbi Kristina Browns, alt for tidlige død i 2015.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass1822187_001.jpg
 Foto: MEGA

Bobbi Brown og Nick Gordon er nu begge gået bort. (Foto: MEGA)

22-årige Bobbi Kristina Brown blev fundet død i sit hjem i Georgia tilbage i 2015. Efterfølgende viste det sig, at hun havde store mængder euforiserende stoffer i kroppen.

Huset havde hun tidligere delt med on/off-kæresten Nick Gordon.

Nick Gordon blev efter Bobbi Kristina Browns alt for tidlige død dømt til at betale hendes familie lige omkring 300 millioner kroner.

Den civile retssag gjorde ham ansvarlig for hendes død.

Bobbi Kristina Browns alt for tidlige død skete blot tre år efter, at hendes mor, Whitney Houston, blev fundet død.

Ligesom Whitney Houston blev Bobbi Kristina Brown fundet død i et badekar.

Sponsoreret indhold