Paradise Hotel4. januar 2020

Sarah har ét mål med sin deltagelse i "Paradise Hotel"

Sarah Dohn håber på, at hun kan blive stor på Instagram i forbindelse med sin deltagelse i "Paradise Hotel"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/abc08595.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Et af de største problemer med "Paradise Hotel" de seneste år har været, at mange af deltagerne hungrer mere efter fame på de sociale medier end egentlig at deltage i spillet på hotellet.

Det er også tilfældet i år.

I det allerførste afsnit af "Mit Paradisoliv" fortæller unge Sarah Dohn nemlig, at hun håber, at hun får rigtigt mange følgere på Instagram.

- Jeg håber, at jeg får psykopat mange følgere, lyder det fra Sarah i afsnittet.

Hvad hun skal bruge sin nyfundne Insta-berømmelse til, når den kommer, er hun dog ikke helt klar over.

- Jeg ved det ikke. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville bruge det til noget. Gå op i min Instagram og måske tjene penge på det. Men sådan er jeg bare ikke, fortæller den kønne Aalborg-pige.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_033_2sl7376.jpg.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Sarah Dohn vil gerne være kendt. (Foto: Søren Lamberth)

- Lige nu glæder jeg mig sygt meget til, at jeg bliver kendt, fortæller Sarah yderligere i programmet, der er optaget forud for premieren på "Paradise Hotel".

Hun er sikker på, at hendes liv for altid vil være anderledes.

- Prøv at tænk hvor meget ens liv forandrer sig, fortæller hun til "Paradise"-veninden Silke.

Du kan se klippet fra "Mit Paradisoliv" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Du kan se nye afsnit af "Mit Paradisoliv" hver fredag på Viaplay og Viafree.

Sponsoreret indhold