
Din partners snorken kan koste dig flere år af dit liv

Det er ikke sjovt, når savværket startes op. For nogen. For det går ikke kun ud over søvnkvaliteten for snorkeren selv, men også for den person, der deler seng med snorkeren.

For som særligt småbørnforældre vil vide, så går det hårdt ud over livskvaliteten – herunder sexlyst og generelt overskud i hverdagen, når man ikke får sin nattesøvn.
At blive vækket hele tiden af en, der snorker, hvorefter man får svært ved at falde i søvn igen på grund af larmen, er benhårdt.
Det understreges også af videnskaben. Faktisk fremgår det af en artikel fra The Sun, at op imod 20 millioner briter påvirkes i negativ retning af en partner, der snorker.

Her er sengen der kan holde din partner i sin egen side
Og i en undersøgelse foretaget af Queens University i Canada noteres det, at fire undersøgte partnere til voldsomme snorkere alle udviste tegn på hørenedsættelse – i særdeleshed ved det øre, der lå tættest på snorkeren.
Disse resultater er så blevet sat i forbindelse med et studie fra Imperial College of Science i London, hvor man undersøgte sammenhængen mellem forventet dødsalder og vedvarende støj – eksempelvis, når man bor tæt på en befærdet vej.
Men også fra snorken. Det kan i værste tilfælde svare til at høre et fly, der letter hen over huset.
Bind i stedet din partner fast og forlad selv soveværelset med dette frække bindesæt
Og det er nedslående resultater. For hvis man over en længere periode bliver udsat for den konstante støj, stiger risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde.
Det giver ligeledes forhøjet blodtryk, hvilket foruden hjertesygdomme kan medføre nyreproblemer, demens og påvirke hele systemet i negativ retning.
Snorkeri kan faktisk berøve partneren for flere års livslængde.

Skaldede mænd knalder mindre – men er bedre i sengen (siger de selv)
Der er flere mænd end kvinder, der snorker. Og flere overvægtige mænd end normalvægtige mænd.