Piers Morgan revser Meghan efter chok-beslutning
Han har tidligere kaldt hende både selvoptaget, snyltende og uforskammet. Og han har klandret hende for at udnytte sin position i det britiske kongehus for at få opfyldt sit eget behov for opmærksomhed.
Og tv-vært Piers Morgan har nu endnu engang sendt mudder i retning mod hertuginde Meghan – denne gang i kølvandet på den overraskende udmelding, som hertuginden og prins Harry kom med onsdag aften.
Her fortalte parret, at de træder tilbage som ”senior members” – det vil sige fremtrædende medlemmer – af det britiske kongehus. I stedet vil de arbejde i retning mod at blive økonomisk uafhængige af kongehuset, lige som de agter at bosætte sig både i England og i Nordamerika.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan og Harry vil i fremtiden bo både i Nordamerika - formentligt Canada - og England. Foto: MEGA
Og beslutningen er faldet Piers Morgan for brystet. Igen mener han, at det hertuginde Meghan, der har ”fået sin vilje”, som han skriver i et twitter-opslag:
- Hvad Meghan vil have, Meghan får, skriver han og mener altså dermed, at det er hertuginde Meghan, der har alene valgt den opsigtsvækkende skift for parret.
Piers Morgan har i kølvandet på nyheden delt flere twitter-opslag, hvor han revser hertuginden:
- Folk siger, jeg er for kritisk overfor Meghan Markle – men hun skrottede sin familie, skrottede sin far, skrottede de fleste af sine gamle venner, skilte Harry og William ad, og nu har hun også splittet ham fra den royale familie. Det er bevis nok.
Piers Morgan har tidligere kritiseret hertuginde Meghan i stærke vendinger i en række kronikker.
I december 2018 skrev han følgende i en klumme om hertuginden, der samme år var blevet gift med prins Harry:
Artiklen fortsætter under billedet...
Piers Morgan har siden 2018 talt særdeles negativt om Meghan, som han ellers tidligere kaldte en ven. Foto: MEGA
- Meghan Markle er en selvoptaget professionel skuespillerinde, som har landet sit livs rolle, og nu er opsat på at malke den, indledte han sin længere klumme.
I klummen fortalte Piers Morgan, at han troede, at han var gode venner med Meghan – lige indtil hun ifølge Piers Morgan valgte at skrotte venskabet, da hun mødte prins Harry.
- Pludselig havde hun fundet en mere vigtig og indflydelsesrig person i prins Harry, og jeg blev dumpet som en sæk kartofler. Det var dybt uforskammet. På en eller anden måde beundrer jeg hendes arbejde, skrev Piers Morgan i sin klumme.
Artiklen fortsætter under billedet...
Parret udsendte den opsigtsvækkende udmelding onsdag aften. Foto: MEGA
Han og Meghan fik første gang kontakt i 2015, da de begyndte at følge hinanden på Twitter. På det tidspunkt var Meghan en succesfuld skuespiller i TV-serien ”Suits”. De talte både om serien, men også om mere seriøse emner som våbenlov og den amerikanske præsident.
Piers Morgan fortalte i sin klumme i december 2018, at han mødtes med Meghan, da hun i sommeren 2016 var på en uges besøg i London.
- Hun talte åbent om sin familie – meget private ting, som jeg aldrig vil gentage – om Donald Trump (som hun ikke er fan af), og om ”Suits”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Piers Morgan er ingen fan af hertuginde Meghan. Foto: MEGA
- Hun bad om råd til hendes karriere og medierne, og hun spurgte, om hun kunne være med i ”Good Morning Britain” (hvor Piers Morgan er vært, red.), hvilket jeg sagde, jeg ville få styr på. Fra taxaen skrev hun flere SMS’er , hvor hun takkede mig og tilføjede, at hun glædede sig til at se mig igen.
Bagefter delte Meghan et tweet, hvor hun stod sammen med Piers Morgan.
Siden hørte han dog ikke fra hende, og han kalder hende derfor både kold og kynisk i sin klumme fra december 2018.
- Og intet i hendes adfærd har lettet disse bekymringer, siden hun giftede sig med prins Harry, lød kritikken fra Piers Morgan, der mente – og stadig mener – at Meghan dropper alle i sit liv, som hun ikke har brug for:
Artiklen fortsætter under billedet...
- Hendes første ægtemand? Røg ud, da ”Suits” blev populært. Hendes dysfunktionelle familie? Alle fik forbud mod at komme til brylluppet. Hendes gamle far? Afskåret fordi han ikke kan håndtere presset fra medierne.
- Hun har brugt de sidste 20 år på at fedte for folk, indtil de ikke længere kan bruges. Så fjerner hun dem fra sit liv uden så meget som et ’farvel, taber’. Jeg ved det, fordi jeg var en af dem.