Holdt i hånden med anden kvinde: Justin Timberlake tilgivet af konen
Det lader til, at Justin Timberlake muligvis er blevet tilgivet af hustruen Jessica Biel, efter han blev fanget på fersk gerning, imens han holdt i hånd med en kvinde, der bestemt ikke var hustruen.
Måske har han sunget løs af "cry me a river", "my love", "like I love you" eller en af de andre kærlighedssange for at vinde Jessica Biels gunst tilbage.
Nu er parret i hvertfald blev set sammen for første gang siden den uheldige episode.
Artiklen fortsætter under billedet...
Justin Timberlake og konen har været gift siden 2012. De regnes normalt for at være et af Hollywoods mest stabile par. (Foto: MEGA)
Og det virkede angiveligt som om, at parret havde puttet det bag sig, da de blev set sammen. Parret grinede og jokede i hvertfald højlydt under en intim middag på swanky Hotel Bel-Air i Los Angeles.
Det skriver The Sun, der har billeder af ægteparrets hyggestund.
Til mediet har kilder sagt, at det virkede som om "alt var tilgivet". 38-årige Justin Timberlake var under middagen angiveligt utrolig opmærksom på sin 37-årige hustru, da han masserede hendes skuldre og lænede sig ind til hende.
- De gik fra stedet arm i arm, efter hvad lignede en sjov og hyggelig middag, siger en kilde til The Sun.
Parret har ellers ikke været set sammen, siden billeder af Justin Timberlake, der holdt i hånd med kollega Alisha Wainwright, så dagens lys.
På billederne kunne man se, hvordan Alisha havde sin hånd liggende på Justins lår under en våd bytur.
En bytur, der fandt sted, efter dagens optagelser til deres kommende film var overstået.
Det kærlige optrin fandt sted i den amerikanske jazzby New Orleans, hvor 38-årige Justin Timberlake og Alisha Wainwright var ved at optage deres film sammen.
I filmen spiller de elskere, men deres intime bytur, fik det altså til at se ud, som om at det slog gnister udenfor settet.
I starten af december undskyldte sangeren på Instagram til sin hustru.
"Jeg drak alt for meget den aften, og jeg fortryder min opførsel. Jeg burde have vidst bedre", skrev han i opslaget på Instagram.
Her gjorde han det også klart, at der ikke skete noget mellem ham og skuespillerkollegaen.
Artiklen fortsætter under billedet...
30-årige Alisha Wainwright fangede tilsyneladende Justin Timberlakes opmærksomhed - i hverfald for en aften (Foto: MEGA)
"Jeg holder mig så meget som muligt væk fra sladder, men for min familie føler jeg, at det er vigtigt, at jeg adresserer de rygter som skader de mennesker, som jeg elsker", skrev sangeren og skuespilleren.
"Jeg siger undskyld til min fantastiske kone og familie for at have sat dem i den her pinlige situation, og jeg er fokuseret på at være den bedste mand og far, som jeg overhovedet kan være".
Justin Timberlake og Jessica Biel har været gift i syv år, sammen har de sønnen Silas på fire år. De er et af Hollywoods mest elskede par.