Kendte10. januar 2020

Nu kommenterer Bubber chok-graviditet

Bubber mødte fredag op til Reality Awards på Docken i København – og her blev badekarsværten naturligt nok spurgt ind til den kommende familieforøgelse. Snakkesalig var han dog ikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-10_kl._20.48.37.png
 (Foto: Søren Lamberth)

Det var en spændt – men også fåmælt – Bubber, som fredag mødte op til Reality Awards på Docken i København.

Her skal den 54-årige vært uddele en pris senere på aftenen – inden da faldt snakken naturligt nok på den bombe, som Bubber smed tilbage i november måned:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-10_kl._20.31.40.png
 (Foto: Søren Lamberth)

Bubber til Reality Awarsd 2020. Foto: Søren Lamberth

Her kom det frem, at den 54-årige vært skal være far for fjerde gang – dog ikke med sin kone Christina ”Ibsen” Meyer.

Derimod venter Bubber barn med parrets tidligere barnepige, Signe Rossing, 41, som er kommet i hjemmet hos Bubber og Christina, siden hun var 12 år gammel.

Det var dog en yderst stille Bubber, som SE og HØR mødte på den røde løber fredag aften.

- Hvordan går det med barnet?

- Jamen det kan man jo ikke sige, for det er jo ikke født?

- Hvordan går det med graviditeten så?

- Fint. Men jeg vil ikke snakke om det. Jeg er her for at uddele en pris.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-10_kl._20.55.41.png
 (Foto: Søren Lamberth)

Bubber fik sig en sludder til Reality Award. Foto: Søren Lamberth

- Har I fået nye scanningsbilleder af barnet?, spurgte SE og HØRs journalist.

Det ønskede Bubber dog ikke at svare på.

- Jamen Bubber, hvordan har du det?

- Jeg har det fint godt, jeg har det fint!

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/signe_rossing_se_og_hoer.jpg
 (Foto: SE og HØR)

41-årige Signe Rossing er gravid med Bubbers barn og nedkommer til foråret. (Foto: SE og HØR)

Ifølge SE og HØRs oplysninger har Bubber stort set ikke haft kontakt til sine børn, siden konen afslørede ham, og han ser dermed heller ikke meget til sit barnebarn, som kom til verden i april – nogenlunde samme tidspunkt, som familien fandt ud af, at Bubber også havde gang i sin egen – og hemmelige – familieforøgelse.

Bubber har været yderst fåmælt, siden nyheden slap ud 14. november. Den dag udtalte han sig dog til SE og HØR, hvor han bekræftede graviditeten:

- Der har åbenbart været et rygte, der har været rimelig pågående, og det har de altså konfronteret mig med på Ekstra Bladet. Jeg ville selvfølgelig ønske, at man skulle kæmpe den kamp for sig selv og i inderkredsen, fortalte Bubber til SE og HØR 14. november, inden han tilføjede:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-14_kl._18.59.21.png
 (Foto: Mikael Rieck)

Bubber fotograferet sammen med Ibsen i 2018. Parret blev gift tilbage i 1991. Foto: Mikael Rieck

- Alle der har gennemgået en skilsmisse, ved jo, at det er hårdt. Det er jo ikke noget, man ønsker for sin værste fjende. Det er svært. Det er bare rigtig svært, og så det andet oveni, fortalte Bubber til SE og HØR med hentydning til, at han altså nu venter barn med en ny kvinde.

Den populære tv-vært har tidligere været åben om, at der har været problemer mellem ham og hustruen Christina 'Ibsen' Meyer gennem de mange år, de nåede at være sammen.

Han har blandt andet åbent fortalt om, at han har været hende utro.

Det er heller ikke første gang, at det nu kommende eks-par har været fra hinanden. I 2011 forlod Ibsen i en kort periode Bubber.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-14_kl._19.14.35.png
 (Foto: Aller Media)

En ung Bubber og en ung Ibsen i 1990'erne. Foto: Aller Media

Da SE og HØR talte med Bubber tilbage i november, havde han heller ikke megen lyst til at fortælle om familieforøgelsen, som han selv kaldte "følsom":

- Jeg havde ikke set den komme. Det var der ikke nogen af os, der havde. Den lille ny kommer engang til foråret, fortalte Bubber til SE og HØR.

Sponsoreret indhold