Kendte23. januar 2020

Michèle Bellaiches Oscar-sorg: Savner mor

Tv-værten Michèle Bellaiche bliver lige nu mindet ekstra meget om sin afdøde mor, Lissi.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bellaiche.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

For to år siden gik Michèle Bellaiches verden helt i stå. Mens millioner af mennesker verden rundt fulgte med i Oscar-prisuddelingen fra Hollywood, åndede hendes mor, Lissi, ud for sidste gang.

Lissi Bellaiche blev 77 år og døde af kræft den 5. marts 2018 midt under showet fra Hollywood. I disse dage går tv-værten Michèle rundt og planlægger TV 2’s dækning af årets Oscar-uddeling. Og det bringer minder frem.

– Nu er det jo to år siden. Jeg synes, det var svært sidste år. Og det er svært. Der står jo mor hen over det hele. Men jeg bruger det også til at sende hende en venlig tanke, siger Michèle med hentydning til sin mors liv i filmbranchen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bellaiche_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Forleden troppede Michèle Bellaiche, 47, op til filmpremieren på ”De forbandede år” med sin far, Roger. (Foto: Hanne Juul)

Lissi var en af dansk films powerkvinder og arbejdede i filmbranchen i 35 år – blandt andet fra sit hjem i Sydfrankrig.

Nu går Michèle lidt i sin mors fodspor.

– Lige nu er jeg på den meget hårde opgave, at jeg skal se næsten alle de film, der måske bliver nomineret til en Oscar, fordi jeg laver Oscar for TV 2. Det er meget spændende.

Sponsoreret indhold