Reality15. januar 2020

Line Maria Busk fortryder reklame for plastikoperation

Realitydeltageren Line Maria Busk indgik i december måned et samarbejde med en klinik, som udfører plastikoperationer. Udover at få fikset næsen og gjort brysterne større, så fortryder hun nu flere dele af samarbejde

Lige nu kører debatten om reklamer og konkurrencer for plastikoperationer for fulde drøn, og en af hovedpersonerne i den sag er "Ex on the Beach"-deltager Line Maria Busk.

Hun har - ligesom Fie Laursen - fået sponsoreret hele eller dele af sine plastikoperationer. Line Maria har både fået en brystforstørrende operation samt opereret sin næse.

Efter de to indgreb, som blev foretaget på en klinik i Tyrkiet, har Line Maria delt en konkurrence på sin Instagram-profil, hvor man fra den samme klinik kunne vinde en valgfri plastikoperation.

Det har efterfølgende affødt en bølge af kritik, som blev startet af en række norske meningsdanner, som kritiserede konkurrencen. Og Line Maria selv er heller ikke helt glad for, det hun har delt.

- Jeg har det lidt blandet med det. På den ene side kan jeg godt forstå, hvad alle de her norske kloge hoveder siger, men på den anden står jeg også ved det, jeg har fået lavet, sagde Line Maria til SE og HØR, da vi mødte hende til Reality Awards i weekenden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20_reality_awards_2020_partybus_efterfest_2sl3083.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Både Line Marias bryster og næse har været en tur under kniven (Foto: Søren Lamberth)

Line Maria fik som bekendt sine kosmetiske indgreb helt eller delvist sponsoreret af den tyrkiske klinik, som så til gengæld fik en masse reklame på hendes Instagram-profil. Men den famøse konkurrence er "Ex on the Beach"-døgnfluen bestemt ikke stolt over.

- Den her ”giveaway” står på min kontrakt, og det er jeg virkelig ked af, at den gør. Jeg tror ikke, at jeg havde overvejet, hvad det indebar. En ”giveaway” på en trøje eller et smykke er noget helt andet, men en hel plastikoperation! Hold da kæft man, udbrød blondinen.

Opslaget med den famøse konkurrence er ikke længere at finde på Line Marias Instagram-profil, hvilket der er en særlig grund til.

- Konkurrencen slutter den 13. januar, og jeg glæder mig rigtig meget, fordi så kan jeg fjerne det her opslag fra min Instagram, sagde Line Maria og uddyber:

- Jeg står ved deres arbejde, men selve den her ”giveaway” vil jeg ikke kommentere på. Det var ikke for min skyld.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ex_on_the_beach_iii_tsl_20190614_0550_1_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Line Maria blev kendt, da hun medvirkede i syv afsnit af "Ex on the Beach". Her havde hun altså ikke fået lagt mere fylde ind i sine bryster (Foto: Thomas Laursen)

Selv om kritikken har haglet ned over Line Maria, som i forbindelse med skandalen har snakket om det i bl.a. TV 2 Nyhederne, fortryder hun ikke, at hun lagde sig under kniven.

- Jeg er mega tilfreds med det, jeg har fået lavet. Det er vildt gode resultater, og jeg ville ikke have det lavet et andet sted, slog hun fast.

Sponsoreret indhold