Kendte16. januar 2020
Ben & Jerry's lancerer ny is, der er perfekt til Netflix & chill
Ben & Jerry's bliver mere og mere kreative, når det kommer til at finde på nye smagsvarianter
Af Maria Hoang

Foto: PR/Ben & Jerry's
En snack er obligatorisk, når der skal stenes serier på Netflix. Og nu er isproducenten kommet på den ultimative snack, når der skal binges serier.
Meget passende er den nye smagsvariant døbt "Netflix & Chilll'd", et ordspil over frasen "Netflix & Chill", hvor der er inviteret til hygge på sofaen.
Og hvadenten du er til en sød eller salt snack, så er den nye smagsvariant godt dækket ind på begge fronter.
Isen er lavet på en base af is med peanutbutter-smag blandet med både søde og salte pretzel-kringler. Hele herligheden er toppet med fudge brownie.
Er den, du skal Netflix & chill'e med veganer, så kan vi oplyse, at isen også fås i en vegansk version. Velbekomme!