Kendte27. januar 2020

Alt vi ved om Kobe Bryant-tragedien: "I flyver for lavt!"

Flere oplysninger er kommet frem i kølvandet på det tragiske helikopterstyrt, der søndag tog livet af basketballlegenden Kobe Bryant, hans 13-årige datter samt syv andre personer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kobe_og_gianna_bryant.jpg
 (Foto: MEGA)

Mens verden begræder den ufattelige tragedie, der søndag dræbte basketballlegenden Kobe Bryant og hans 13-årige datter, forsøger Det Nationale Transportsikkerhedsråd lige nu at finde svarene.

Hvorfor styrtede helikopteren ned? Skyldtes tragedien en teknisk eller mekanisk fejl?

Var det dårligt vejr, der sendte helikopteren mod jorden? Eller skyldtes tragedien, der i alt har kostet ni mennesker livet, i stedet en menneskelig fejl?

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kobe_bryant.jpg
 (Foto: MEGA)

Kobe Bryant vandt en Oscar i 2018 i kategorien Bedste korte animationsfilm for filmen "Dear Basketball". Foto: MEGA

Det er spørgsmål som disse, som Det Nationale Transportsikkerhedsråd (kaldet NTSB) lige nu forsøger at finde svar på.

Imens er der begyndt at dække oplysninger op om ulykken, der indtraf omkring klokken 10 om formiddagen lokal tid.

Noget tyder på, at vejret kan have spillet en vigtig rolle i ulykken.

Det skriver Daily Mail.

Helikopteren var Kobe Bryants privatejede helikopter, en såkaldt Sikorsky S-76. Den var søndag formiddag lokal tid på vej til Kobe Bryants Mamba Sports Academy, der ligger tæt på Thousand Oaks i Californien.

Kort før klokken 10 styrtede den ned ved byen Calabasas, der ligger omkring 40 kilometer vest for Los Angeles.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/helikopter_1.jpg

Det var en helikopter af denne type - Sikorsky S-76 - der styrtede ned. Foto: MEGA

Helikopteren brød i brand, da den styrtede til jorden. Ingen af de ni personer – deriblandt den 41-årige NBA-legende samt hans 13-årige datter Gianna – overlevede.

Flydata viser ifølge Daily Mail, at fartøjet lod til allerede at komme i problemer, da det fløj over Los Angeles Zoo, der ligger cirka 38 kilometer øst for nedstyrtningsstedet. Her cirkulerede helikopteren således rundt i meget lav højde (omkring 266 meter over jorden) i omkring et kvarters tid, inden det tilbagelagde det sidste stykke, før det styrtede til jorden.

Desuden viser en samtale mellem en flyveleder i kontroltårnet og helikopter-piloten, at helikopteren fløj lavt.

”Du flyver for lavt til at kunne følges af radaren”, var blandt andet det, som flyvelederen fortalte piloten i Sikorsky-helikopteren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega594516_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Kobe Bryant og hans 13-årige datter Gianna. Foto: MEGA

Dog var denne udmelding ikke et tegn på, at flyvelederen fornemmede en ulykke under opsejling. Helikopteren var nemlig i gang med nedstigningen, og flyvelederen refererede i stedet til de tekniske udfordringer, som opstår, når fly og helikoptere når en vis højde under nedstigning.

En talsperson fra Los Angeles Police Department bekræftede i går, at man som følge af dårligt vejr havde holdt alle dets Air Support Division-fly på jorden. Der var således en tyk tåge over området.

- Vejrsituationen imødekom ikke vores minimumkrav for flyvning, udtalte Josh Rubenstein fra Los Angeles Police Department søndag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega595102_016.jpg
 (Foto: MEGA)

Vragdelene spredte sig over et areal på størrelse med en fodboldbane, hvilket også indikerede, at helikopteren styrtede med stor hastighed. Foto: MEGA

Om den tykke tåge har haft nogen rolle i helikopter-styrtet er blandt andet det, som NTSB-efterforskerne nu skal have klarlagt.

Ifølge TMZ spekuleres det i, om det også var den tykke tåge, der i første omgang fik piloten til at cirkulere mindst seks gange rundt i meget lav højde ved Los Angeles Zoo. Det kan tænkes, at piloten cirkulerede rundt i håb om, at tågen ville lette og dermed gøre det sidste stykke af flyvningen mere sikker.

Ifølge data fra Flightradar24 steg helikopteren til en højde på lidt over 600 meter blot fem minutter før styrtet. Herefter begyndte den igen sin nedstigning i den tætte tåge, før den klokken 09.45 styrtede ned i et bakket område i 426 meters højde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/fans_soerger_over_kobe_bryant.jpg
 (Foto: MEGA)

Fans begræder ulykken. Foto: MEGA

Helikopteren havde ifølge Flightradar24 en hastighed på næsten 300 km/t, da den ramte jorden – og den var i gang med en nedstigning på hele 1.200 meter i minuttet. Disse oplysninger indikerer, at piloten enten ikke vidste, præcis hvor lavt han befandt sig – eller at han oplevede fatale problemer med helikopteren under nedstigningen.

Foruden Kobe Bryant og hans 13-årige datter er de omkomne piloten, Ara Zobayan samt Alyssa Altobelli, der ligesom Gianna var et lovende basketball-talent.

Begge Alyssas forældre, John Altobelli og Keri Altobelli, døde også.

Det samme gjorde Christina Mauser, der var træner for Gianna og Alyssa.

Basketballspilleren Payton Chester samt Paytons mor, Sarah Chester, døde også i søndagens tragedie.

Sponsoreret indhold