Christiane forelsket på ny: Scorer hemmelig milliardær
En af Danmarks mest eftertragtede babes er ikke længere en fri fugl.
Den 38-årige "Vild med dans"-værtinde bekræfter forholdet over for SE og HØR.
– Det er rigtigt, at vi er kærester, og jeg er meget forelsket, siger Christiane og forklarer, at forholdet ikke er helt nyt.
– Vi har været sammen et godt stykke tid, og det er også rigtigt, at vi har været på ferie sammen, siger den lækre tv-vært.
Ferien, Christiane refererer til, er de seneste ugers romantiske tur under tropiske himmelstrøg på Maldiverne, hvor det nye par nød deres nyvundne kærlighed for fulde gardiner. Dog vil Christiane ikke ud med private billeder fra ferien.
– Ah, dem holder jeg for mig selv lige nu. Vi tager det stille og roligt. Men du må gerne skrive, vi er kærester, for det er vi, siger hun og griner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Palmer, strand og havblik på øgruppen Maldiverne har de seneste uger dannet romantiske rammer om Christiane og Daniels kærlighedsferie. (Foto: MEGA)
Den nye forelskelse kommer blot tre måneder efter, at Schaumburg-Müller og hendes eksmand, rapstjernen Liam O'Connor, afslørede, at de skulle skilles.
– Det er en nyhed for jer, men det er ikke en nyhed for os.
Som det bare er, er det dejligt at gå med sådan noget alene i det private, inden man skal sige det til hele verden.
Forholdet til L.O.C. var med andre ord gået i stykker tidligere end først antaget – og derfor har Christianes hjerte i nogen tid været klar til at åbne sig for Åxman.
Forgylder ekskonen
Men hvem er denne milliardær Åxman så?
Daniel er 39 år og runder næste skarpe hjørne til april. Og ligesom Christiane har han været gift før.
Så sent som i 2018 blev Åxman skilt fra sin kone efter 12 års ægteskab.
Ekskonen Karoline modtager lige nu intet mindre end 40.000 kr. om måneden i hustrubidrag – og det vil hun modtage de næste syv år, inden hun skal stå på egne ben økomisk.
Christiane: Vi er ikke gode til at tale om familieanliggende
Daniel Åxman har dog råd til det med sine mange ejendomsmillioner på kontoen.
Han har tidligere boet i Schweiz, men flyttede sidste år hjem til Danmark, hvor han købte en Hellerup-villa på 280 kvadratmeter til 28 millioner kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Denne pragtvilla i Hellerup dannede indtil sidste år rammen om Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C.s familielykke. I dag er det dog kun Christiane – og til dels sønnen Constantin på tre år – som bor her. I øvrigt ikke langt fra hendes nye kæreste Daniel Åxmans Hellerup-palæ. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Asiens dyreste
Men det er langtfra pengemandens dyreste investering.
I 2015 købte han således – hold nu fast: Asiens dyreste lejlighed!
Svimlende 430 millioner kr. betalte Åxman via sit firma Lead Connection Limited for lejligheden i luksusbyggeriet Opus Hong Kong.
Christianes indtjening halveret: Livsværket vakler
Herligheden er ifølge B.T. placeret på en bjergside i et eksklusivt kvarter og er fordelt over to etager – stueplan og 1. sal – i bunden af en 12-etagers bygning.
Til lejligheden hører to parkeringspladser og en privat swimmingpool, hvor Christiane formentlig altså nu kan slå sine folder.
Ud over millionindkøbene er Åxman en ganske hemmelig herre, som helst holder sig uden for rampelyset.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I efterårets "Vild med dans"-sæson var begge værtinder singler – men nu har både Christiane og Sarah Grünewald, 35, fundet kærligheden på ny. SE og HØR kunne i sidste uge berette, at Sarah også er ramt af Amors pil. (Foto: Hanne Juul)
Alligevel fik SE og HØR en kort snak med ham i telefonen:
– Jeg vil ikke kommentere det. Det må du snakke med Christiane om. Jeg er sikker på, at hun ved, hvordan sådan noget skal håndteres, sagde han.
Nyt liv
Det nye forhold markerer en helt ny periode i Christianes liv.
Allerede i 2009 blev hun kæreste med L.O.C., og i 2012 blev parret gift ved et storslået julebryllup på Valdemars Slot på Tåsinge den 22. december.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Christiane og Liam O'Connor, 40, blev gift i 2012. Sidste år annoncerede et af landets hotteste kendispar dog, at de skulle skilles. (Foto: Privatfoto)
I juni 2015 chokerede kendisparret så med nyheden om, at de skulle skilles – men kort efter var forvirringen total:
Stenrige Christiane køber L.O.C ud
I 2016 kom lille Constantin så til verden, og skårene var klinket mellem parret, som begyndte på en frisk med baby og palævilla i Hellerup.
Lige indtil kærligheden i fjor så atter brast.
Nu har den med rigmanden Daniel Åxman så atter fundet vej til Christianes hjerte.