"Roomies"-deltagerne afslører ALT! Her er den værste roommate
Der er mange ting, man skal finde ud af, når man flytter sammen for første gang.
Specielt når man er hele fem personer, der aldrig har mødt hinanden før.
Det kan man lige nu se i TV 2 Zulu-programmet "Roomies - London Calling".
Her er fem danske unge flyttet sammen i et hus i London. Ingen af dem kendte hinanden i forvejen, og det betyder selvfølgelig, at der er et par bump på vejen, hvilket man også kan se i programmet.
SE og HØR fik tre af beboerne forbi til en snak om det at være en god roomie. Og hvem der var den værste roomie i huset.
Artiklen fortsætter efter billedet
Frederikke, Katrine og Daniel flyttede i foråret sammen i et hus i London. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Men hvem er så den værste roomie?
Det er der lidt uenighed om. For Daniel og Katrine mener, at det er Bella, der tager titlen, imens Frederikke mener, at Rolf skal have den.
- Bella var meganice at bo med, det skal der ikke være nogen tvivl om, men overordnet er det vigtigste for mig, at der er en god stemning i huset igennem det hele, fortæller Daniel og fortsætter:
- Der var hun måske lidt mere med til at bidrage til, at der ikke var det nogle gange. Men altså, jeg vil da gerne bo med hende igen, hvis det skulle være det.
Frederikke minder dog også om, at det kan være hårdt at være med i "Roomies".
- Vi skal også huske på, at vi bor i London, vi har et tv-crew med, vi kender ikke nogen, og vi er maks under pres. Jeg tror ikke, at Bella havde været sådan, hvis det havde været i Danmark, fortæller Frederikke.
Se hele videoen i toppen af artiklen med de tre roomies, hvor de også afslører, hvem der er den værste kok, og hvem, der er den allerbedste roomie.