Kendte3. februar 2020

BAFTAs 2020: Se alle de FLOTTE kjoler

British Academy Film Awards, også kaldet BAFTAs, blev i går uddelt Royal Albert Hall i London
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bafta-redcarpet.jpg
 Foto: MEGA

Der var godt fyldt op i eventkalenderen søndag. Ikke nok med at der var Super Bowl i Miami i USA, så var filmbranchens største stjerner samlet i London, hvor der blev uddelt BAFTA Awards.

GALLERI: Se alle de flotte kjoler fra BAFTAs 2020 i galleriet nederst på siden.

Megastjerner som Scarlett Johansson og Charlize Theron var at finde på den røde løber, og der var sågar royalt besøg i form af prins William og hertuginde Kate.

Filmen "1917" var aftenens storvinder med hele syv priser, blandt andet i kategorierne "Bedste britiske film", "Bedste instruktør" og "Bedste filmfotograf".

I kategorierne bedste mandlige hovedrolle og bedste kvindelige hovedrolle vandt henholdsvis Joaquin Phoenix og Renée Zellweger.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10543603oe.jpg
 Foto: MEGA

Brad Pitt vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle, og hans kollega Margot Robbie tog mod prisen. Foto: MEGA

Brad Pitt vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle, og det var hans "Once Upon a Time...in Hollywood"-kollega Margot Robbie, der modtog prisen på hans vegne.

Endnu engang jokede Pitt om sit datingliv - eller mangel på samme:

- Hej Storbritannien, jeg har hørt, I er blevet single - velkommen i klubben! Jeg ønsker jer det bedste skilsmisseforlig, læste Margot Robbie op fra Brad Pitts takketale, hvorefter hun selv tilføjede:

- Han siger, han vil kalde den (statuetten, red.) Harry, fordi han virkelig glæder sig til at tage den med tilbage til USA. Det er hans ord, ikke mine.

I galleriet kan du se aftenens mange flotte kjoler:

BAFTAs 2020

Sponsoreret indhold