Ugens horoskop: Kronprinsesse Mary fylder 48 år

Af astrolog Cathrine Oppenheim
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Horoskopet gælder fra onsdag den 22. januar til og med tirsdag den 28. januar.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Prinsesse Marie: Fylder 44 år den 6. februar
Mai-Britt Vingsøe Andersen: Fylder 50 år den 6. februar
Maria Lucia Heiberg Rosenberg: Fylder 36 år den 9. februar
FISKENE
19. februar-20. marts
Koncentrér dig om det væsentlige. Jobmæssigt er det vigtigt for dig i øjeblikket at være så korrekt som muligt og give indtryk af stor seriøsitet. Det opnår du bedst ved at følge reglerne og rette ind. Det giver stor respekt hos dine fagfæller.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Du får en masse fra hånden. Der vil især være nogle gode ting at glæde sig til i weekenden, hvor også romantikken kommer i fokus. Hvad det kan udvikle sig til, må tiden vise, men du er åben, nysgerrig og har skruet godt op for charmen. Du udviser overblik, og det ”drager”.
TYREN
21. april-21. maj
Det er oplagt at gøre opgaver færdige inden weekenden. Hold dig stramt til de regler eller normer, der gælder – det vil senere komme dig til stor gavn. Du har brugt tid på dit faglige netværk eller dine venner i den sidste tid. Nu har du behov for lidt alene-tid.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Alt er meget gennemskueligt lige nu, og du bruger især din intuition, når du skal vurdere en sag. Det virker særlig godt for dig, for arbejde og målsætning sætter sit præg på ugen. Der bliver lagt mærke til din måde at kommunikere på, og du har noget på hjerte.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Økonomi er i dit fokus. Hvordan kan du opnå de resultater, som du sætter dig for, hvis pengekassen er tom? Det prøver du at finde en løsning på. Hvis du sætter dig et mål, kan det hurtigt blive opfyldt. Men det gælder om at få solgt ”varen” på den rette måde.
LØVEN
23. juli-23. august
Det handler om at fordele din opmærksomhed godt. Du har overskud til at drage omsorg for andre, selv om du også selv har et behov for at blive set, anerkendt, rost og feteret. Men du vil hurtigt opdage, at hvis du giver lidt af dig selv, så får du så meget mere tilbage.
JOMFRUEN
24. august-23. september
Du har fuld opmærksomhed på dine samarbejdspartnere, kæreste eller bedste venner. Når du er sammen med dine nære, har du antennerne ude og lodder lige stemningen, inden du siger noget eller kommer med forslag. En god idé dukker op midt på ugen.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Det er især de ældre i familien, der sætter dagsordenen, og du har stor respekt for deres erfaring, som du prøver at bruge i dit eget liv. Har du hængepartier i boligen, er det klogt at få dem afsluttet inden fredag. Gode venner vil have dig med på et weekendophold.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Du kører på frihjul. Det kan måske føles lidt kedeligt, men på den anden side så har du din fulde frihed til at gøre lige præcis, hvad du har lyst til. Opgaver i forbindelse med dit arbejde kan dog presse sig på, så du bliver nødt til at opgive nogle planer sidst på ugen.
SKyTTEN
23. november-21. december
Din trang til at opleve er stærk i denne uge, og måske har du for længe siden booket en rejse. I så fald kan det kun blive en succes! Dine planer og idéer kan blive ”skudt” ned af familiemedlemmer, når du lytter til deres råd. Men det gør dig ikke i godt humør.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Gode nyheder sætter dit humør i vejret. Du har meget at se til, og du føler lidt usikkerhed, da tingene ikke er, som de plejer. Derfor hilser du al hjælp velkommen. En nabo eller søskende melder sig på banen og står til din disposition.