Geggo i chok: Bule viste sig at være kræft
Geggo deler her til formiddag et gevaldigt chok, som hun og hendes familie har været ude for.
På sin Instagram fortæller hun, at familiens hund Baby er blevet behandlet for kræft.
På billedet ser man hunden Baby med et voldsomt stort ar på siden af kroppen.
- Hun har i et stykke tid haft en lille bule under pelsen, som dyrlægen beroligede os med bare var en ubetydelig fedtknude, men at vil skulle holde øje med om voksede, skriver den 29-årige realitystjerne på sin Instagram:
- Den gjorde den - faktisk overnight efter uger hvor den har været ganske lille, og der gik faktisk hul på samme dag som den var vokset, fortæller hun om den mystiske knude.
"Bryggen"-familien fik en akuttid på skadestuen, og dommen fra lægerne var klar:
- Det viste sig at Baby havde en led kræfttumor og for at være sikker på der ikke sad kræftceller i området omkring, fjernede de ca 20 cm hud, fortæller en chokeret Geggo om Baby, som hun har haft, siden hun var en hvalp.
Til sidste kommer "Familien fra Bryggen"-stjernen med en opfordring til sine 547.000 følgere:
- Husk at holde øje med de små buler man tror er ubetydelige - vi var heldige det ikke havde spredt sig til de indre organer.