Nikolaj Stokholm er blevet far
Komikeren Nikolaj Stokholm er blevet far for første gang.
Det afslører han på sin Instagram-profil.
- 4,5 kilos ren kærlighed landede i vores arme for knap en uge siden, i form af vores elskede Osvald, skriver komikeren til et billede, hvor han har sin nyfødte søn i armene.
Samtidig sender han en lille undskyldning til nogle af de fans, han har måttet skuffe, fordi han måtte aflyse to shows i forbindelse med fødslen.
- P.S. Undskyld til Rødovre for at måtte rykke de to shows. Men mussemor havde brug for mig, skriver han.
Lille Osvald kom til verden den 7. februar.
Artiklen fortsætter efter opslaget
Nikolaj Stokholm mødte moren til sin søn, Isabella Jøhnke, ganske tilfældigt under en skitur til Frankrig tilbage i 2013.
Planen var egentlig, at han bare skulle optræde foran en gruppe gymnasieelever.
Men Nikolaj Stokholm fik øjnene op for den unge studine blandt de festglade unge mennesker.
Artiklen fortsætter efter billedet
Parret begyndte at date, og i 2016 forseglede de så deres kærlighed, da de sagde ja til hinanden.
Nu kan parret så føje endnu et kapitel til deres kærlighedshistorie.