Kæmpe prisnedslag: Mads Langer sælger sommerhuset
I takt med at dagene bliver længere og lysere, virker minderne om sommer og sol ikke længere så fjerne - og der er ikke meget, der siger dansk sommer som et sommerhus.
Og det er netop et nyt sommerhus, køberne af Mads Langers feriebolig i Nordsjælland kan glæde sig over at være blevet indehavere af.
Det skriver boligsitet Boliga.dk.
Efter omkring syv måneder på markedet er hitmagerens sommerhus nemlig blevet solgt . Det fremgår af liebhavermæglerkæden Brix Westergaards hjemmeside og Instagramprofil.
Den endelige salgspris er endnu ikke blevet tinglyst og kendes derfor ikke endnu, men den sidstkendte udbudspris ligger dog allerede et stykke under de 6,9 millioner kroner, som det sorte træhus blev sat til salg for i sensommeren sidste år.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sådan ser Mads Langers sommerhus, som han nu har solgt, ud. (Foto: Brix Westergaard)
Sommerhuset er nemlig i alt blevet skåret 650.000 kroner ned i pris, hvilket vil sige, at de 141 kvadratmeter senest var udbudt til salg for 6.250.000 kroner.
Over gennemsnittet?
På trods af et par nedslag i prisen, kan sangeren højst sandsyligt glæde sig over en handel, der ligger over gennemsnittet i forhold til området; Hornbæk, der har landets tredje dyreste kvadratmerpriser, når det gælder fritidshuse.
Hvis den sidste udbudspris holder stik, høster Mads Langer omkring 44.300 kroner pr. kvadratmeter for huset. Mens de gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser for sommerhuse i den attraktive kystby; Hornbæk, ellers lyder på knap 37.000 kroner.
Disse priser er kun overgået af naboområdet Tisvildelejes og af Egå ved Aarhus. Hvor sommerhuskøberne i 2019 i gennemsnit betalte henholdsvis 39.500 og 37.164 kroner pr. kvadratmeter, det viser tal fra Boliga.dk.
Mads Langer kommer fra den jyske by Skive, hvor hans interesse for musik startede. Han har gjort karriere som sangskriver og musiker med flere ørehængere; som hitsene 3AM og Flawless. Senest udgav han singlen Monsters in My Mind 2. juledag sidste år.
Langer købte selv ejendommen på auktion tilbage i 2012 for lige over 3,7 millioner kroner.