Krimi17. februar 2020

Tim Christensen politianmeldt

Det er anden gang, at Tim Christensen bliver politianmeldt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tim_christensen_preview.jpg
 Foto: Birger Storm

Rock-legenden Tim Christensen er blevet politianmeldt. Og det er anden gang, at det sker inden for fire år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sangeren skal formentlig til at læse lidt på selskabsloven. For det er nu anden gang, at Erhvervsstyrelsen har politianmeldt Tim Christensen for at optage ulovlige aktionærlån i sin virksomhed.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/tv_2018_de_stoerste_oejeblikke_tsl_20181212_0400_preview.jpg

Tim Christensen på scenen, hvor han gør det, som han er bedst til. Foto: Thomas Laursen

I årevis har han taget lån for millioner af kroner i firmaet Honeyburst Aps. Rocklegenden blev politianmeldt 21. januar.

Denne gang er musikeren blevet anmeldt for at have lånt en halv million kroner, skriver Ekstra Bladet.

Tim Christensens manager har ikke lyst til at udtale sin om sagen. Og det er heller ikke meget stjernen har at sige.

- Jeg har i hvert fald ingen kommentarer til det, for det burde være fuldstændig straight up, siger Dizzy Mizz Lizzy-stjernen til avisen.

I 2016 blev han anmeldt første gang for at have optaget de første ulovlige aktionærlån. Dengang lånte han 1,1 millioner kroner af sit firma.

Det er samme metode, som de nu fallerede "Løvens Hule"-stjerner Peter Warnøe og gummistøvle-dronningen Ilse Jacobsen brugte.

Ekstra Bladet skriver, at det kun er i 2017, der ikke er blevet optaget ulovlige lån i selskabet.

I 2018 lånte Dizzy-stjernen 582.000 kroner. I 2016 optog han et millionlån. Denne gang pålagde Erhvervsstyrelsen Tim Christensen tvangsbøder for i alt 75.000 kroner.

Stjernen nåede at betale million-lånet tilbage og bøderne frafaldt.

Sponsoreret indhold