Kendte24. februar 2020

Usædvanligt indbrud: Vine for 1,5 millioner stjålet

Den danske Michelin-restaurant Formel B blev natten til søndag udsat for et usædvanligt indbrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/formelb.jpg

Restauranten Formel B på Frederiksberg i København har hele sidste uge været fyldt med begejstring over at kunne beholde stjernen i Michelinguiden.

Men stemningen var en del anderledes, da personalet mødte på arbejde mandag. Det fremgår af restaurantens facebookside samt i et interview til DR.

"Vi er i skrivende stund ved at tælle op, præcis hvad vi mangler fra det indbrud, der natten til søndag fandt sted i vore vinkælder. Tyvende er specifikt gået efter vores sjældne vine med meget høj markedsværdi," står der i opslaget.

Uerstatteligt

Og tyvene har muligvis vidst lidt om, hvad de gik efter.

Restauranten har nemlig fået stjålet 50-60 flasker, som til sammen løber op i en værdi af halvanden million kroner.

Samtlige flasker Domaine de la Romanée, Domain du Comte Liger-Belair og Domaine Leroy har tyvene formået at smugle ud gennem et hul fra nabobygningen til vinkælderen.

Samlingen har taget 17-18 år at bygge op, siger medejer Rune Jochumsen til DR.

"Det er en, tæt på, erstatteligt samling af vinde, vi har brugt mange år på at opbygge, der på en enkelt nat er forsvundet," nævner restauranten på facebook.

Restaurant Formel B beder alle om at dele opslaget på de sociale medier, eller kontakte politiet, hvis man skulle have opslysninger - i håber om at kunne hente den dyrebare vin hjem i kælderen igen.

Sponsoreret indhold