Fie Laursen flirter med ny "Ex on the Beach"-fyr
Det er ikke meget mere end en måned siden, at Fie Laursen og nordmanden Daniel Cristino gik fra hinanden, men man må konstatere, at realitystjernen er kommet hurtigt videre.
Allerede dagen efter bruddet kunne man på Instagram se Fie lave en såkaldt "walk of shame" fra en ukendt lejlighed.
Og da skandalebloggeren i sidste uge var til premiere på den nye sæson af "Ex on the Beach", nåede hun at kysse med hele tre fyre. Det var i hvert fald dem, vi her på redaktionen så.
Og nå ja... derudover afslørede Fie også, at hun et par dage forinden havde haft en trekant med Jeppe Risager og Jonas Gauhl, som begge var med i den samme sæson af "Ex on the Beach", som hun selv var.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fie var spændt op til lir til premieren på sæson fire af "Ex on the Beach" (Foto: Dan Mariegaard)
Til premieren var der ekstra flirt i luften mellem Fie og Asbjørn Nielsen, som er en del af startcastet i den nye sæson af knaldeprogrammet.
De to kyssede flittigt til den efterfølgende fest, hvilket også blev dokumenteret i stor stil af SE og HØRs fotograf. Og da vi fangede de to turtelduer til en snak, indrømmede Asbjørn, som bliver kaldt for Tyren, at han var glad for at kysse på Fie.
- "Tyren" han har ja-hatten på, så selvfølgelig siger jeg ikke nej. Og det er jo Fie! Hun ser jo godt ud, lød det fra Asbjørn.
Artiklen fortsætter under billedet...
Der blev kysset til den store guldmedalje (Foto: Dan Mariegaard)
Allerede før de to turtelduer mødte hinanden til premieren, havde de stiftet bekendtskab. Det skete over Instagram.
- Jeg skrev bare til ham, at han skyldte mig et kys, fortæller Fie om sin indgangsvinkel til den tårnhøje reality-fyr.
Og det virkede altså. I hvert fald blev der delt nærmest litervis af mundvand mellem Fie og Asbjørn til den våde fest.
Turtelduerne stillede endda også op til et billede, hvor de IKKE kyssede (Foto: Dan Mariegaard)