Kendte28. februar 2020

Josefine Høgh i byen uden Lasse: Sådan går det med ægteskabet

DR-værten Josefine Høgh er stadig nyforelsket i TV2-stjernen Lasse Sjørslev.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tv_guld_tsl_20200228_0251.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mellem jul og nytår sagde 30-årige Josefine Høgh ja i kirken til sit livs udkårne: TV2-værten Lasse Sjørslev, 46.

Det skete ved et storslået og stjernespækket bryllup i Kerteminde på Fyn. Og selvom det er blevet hverdag at være gift, er forelskelsen bestemt ikke aftaget. Tværtimod.

- Det er mere og mere dejligt for hver dag. Det er rigtig nok: Hverdagen indfinder sig på en måde, men det er sådan en dejlig tryghed. Det er bare en anden måde, man kigger hinanden i øjnene på, sagde Høgh, da SE og HØR mødte hende til Billed-Bladets store TV-Guld-fest fredag aften i Københavns Indre By.

- Man tør drømme nogle ting på en helt anden måde. Der er en forpligtelse. Ikke at der ikke var det før, men man har på en eller anden måde lovet hinanden alt, hvad man overhovedet har. Det er så fint, sagde hun.

Indebærer det så snart børn?

- Det må vi se. Lige nu er der ikke børn på plakaten. Vi har vores frihed lige nu. Lasses børn er store. Vi laver en masse fede ting med dem, men vi har også en frihed til at gøre de ting, vi gerne vil. Som nyforelskede og nygifte. Og det er sådan en tid, der ikke kommer igen. Den har vi vildt meget fokus på lige nu.

Josefine er nomineret til prisen "Åres bedste kvindelige sportsvært". Lasse Sjørslev kunne desværre ikke være med til festen, fordi han var på arbejde på TV2.

Lasse og Josefine blev gift den 28. december 2019.

Sponsoreret indhold