Hollywoodstjerne ramt af kræft: Nu bryder hun tavsheden
Det er ikke mange uger siden, at ”Beverly Hills 90210”-stjernen offentliggjorde, at hun endnu en gang var blevet ramt af en frygtelig kræftsygdom.
For tre år siden kæmpede stjerneskuespilleren med brystkræft. Men heldigvis vandt hun dengang over den frygtelige sygdom.
I 2017 blev hun nemlig erklæret rask.
Men nu er Hollywoodstjernen igen blevet syg - endnu engang med brystkræft. Og denne gang er kræften i det såkaldte stadie fire – stadiet, hvor kræften er fremskreden.
I et opslag på sin Instagram-profil forklarer skuespilleren, hvordan hun egentlig har det med chok-nyheden:
- Det er ikke altid let, skriver hun.
- Jeg har dage, hvor jeg er deprimeret eller bare doven. Jeg tager mig af mig selv og omfavner hver eneste dag.
Derudover sender Shannen i Instagram-opslaget en hilsen til flere af sine venner og veninder, som har støttet hende gennem sygdommen.
- Det har været en produktiv, god uge. Jeg har det bedre. Min krop i live, og det samme er jeg, skriver hun i opslaget.