Kendte3. marts 2020

Petra Nagel bliver vært på kendt datingprogram

Det er ikke meget mere end et halvt år siden, at Petra Nagel skiftede arbejdsplads. Og nu skal hun altså være vært på det kendte datingprogram ”The Bachelor”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/petra_nagel.jpg
 (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1)

Petra har allerede datet hele verden. Og derfor er det da også nærliggende, at det netop er hende, der skal være vært på datingprogrammet ”The Bachelor”, som sendes på TV 2 til sommer.

Det skriver TV 2.

I programmet skal Petra styre slagets gang, når hun byder de håbefulde deltagere velkommen og samtidig siger farvel til dem, der ikke finder det helt rigtige kærlighedsmatch.

Den smukke tv-vært ved om nogen, hvordan det er at søge med lys og lygte efter den eneste ene – og hun kender til frustrationerne, der følger med, når det ikke lykkes:

– Jeg tror, min erfaring betyder, at jeg kan sætte mig ind i de følelser, deltagerne har. At jeg kan støtte dem i processen, som jo kan være enorm sårbar, forklarer Petra.

Petra Nagel har tidligere været ansat hos Danmarks Radio, hvor hun blandt andet har været vært på DR3-programmerne "Petra elsker sig selv", "Petra dater hele verden" og "Petra får en baby" – og, som programtitlerne afslører, med sig selv i fokus.

I sommer skiftede hun sin vanlige arbejdsplads ud og fik en værtsrolle på "Go' Aften Live" hos TV 2.

Men med datingprogrammet ”The Bachelor” på plakaten sætter Petra således sit nye job på fem ugers pause, mens programmet bliver optaget.

Sponsoreret indhold