Kendt dansker har coronavirus
Thomas Kahlenberg er smittet med coronavirus. Han er nu i isolation.
Det skriver Brøndby IF på deres hjemmeside.
Fodboldspillerens familie er kommet i karantæne. Han opholder sig ikke sammen med familien på nuværende tidspunkt på grund af sygdommen.
Thomas Kahlenberg besøgte søndag Brøndby stadion søndag, hvor han mødtes med fans og gav et 45 minutters langt interview.
Artiklen forsætter under billedet.
Thomas Kahlenberg med familien til fodbold VM i Sydafrika i 2010. Foto: Rene Schütze
Den tidligere midtbanegeneral har netop været på en rejse til Amsterdam, hvor han pådrog sig den farlige virus.
'Thomas har det efter omstændighederne godt og er ved godt mod.'
'Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med Thomas lavet en opsporing af konkrete, navngivne personer, han har været i direkte kontakt med, og de personer er nu i hjemmekarantæne,' skriver Brøndby IF i en pressemeddelse.
13 personer er nu blevet sat i karantæne. De har alle været i tæt kontakt med fodboldstjernen på Vestegnen søndag.
'I Brøndby IF’s organisation drejer det sig p.t. om 13 personer, der er blevet placeret i hjemmekarantæne, heriblandt administrerende direktør Ole Palmå, og fire personer i den sportslige sektor; forsvarsspiller Joel Kabongo, assistenttræner Martin Retov, analytiker Jimmy Brinksby og sportspsykolog Christian Engell,' skriver klubben videre i pressemeddelsen.
Thomas Kahlenberg har spillet for Brøndby IF og på det danske herrelandshold.
- Vi har allerede inddæmmet og karantænesat alle kendte og nære kontakter til Thomas Kahlenberg i tiden op til, han fik symptomer.
- Vi har haft et godt samarbejde med Thomas Kahlenberg og Brøndby IF, og vi er glade for, at Brøndby IF nu hjælper med at få kontakt til de fans, der måtte have været i fysisk berøring med Thomas Kahlenberg søndag på Brøndby Stadion. Via vores dialog med Thomas Kahlenberg om hans færden søndag på Brøndby Stadion ved vi, at der er tale om et begrænset antal personer, siger Anette Lykke Petri, der er enhedschef i Styrelsen for patientsikkerhed.
Man skal kontakte Brøndby IF på tlf. 33367999, hvis man har haft følgende kontakt med Thomas Kahlenberg søndag 1. marts i og omkring Brøndby Stadion.