Kendte9. marts 2020

Gravide Katy Perry håber på et bestemt køn

Popsangeren afslører, at hun har en præference, når det kommer til, om der ligger en dreng eller pige i hendes mave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10368344bf.jpg
 Foto: MEGA

Og da den gravide sanger i weekenden optrådte til Women's Cricket World Cup Final i Melbourne i Australien, afslørede hun, om hun ønsker sig en dreng eller pige.

Det var både Kvindernes internationale kampdag og VM-finale i kvindecricket, og Katy Perry, 35, blev måske grebet af stemningen:

- Jeg håber, det er en pige, fortalte hun, da hun stod på scenen og sang "Wide Awake". Det skriver Daily Mail.

I sidste uge afslørede Perry, at hun og Bloom venter en sommerbaby.

- Der kommer til at ske meget denne sommer, jeg kommer ikke bare til at føde - bogstaveligt talt - men også i overført betydning - noget, som I har ventet på, fortalte hun i en Instagram live og hentydede til sit kommende album.

Det er parrets første fælles barn. Orlando Bloom har sønnen Flynn på ni år med ekskonen Miranda Kerr.

Perry og Bloom blev først set sammen i januar 2016. I marts 2017 bekræftede parret, at deres forhold var sat på pause.

I februar 2018 fandt parret sammen igen, og på valentinsdag sidste år faldt han på knæ og friede.

Sponsoreret indhold