Kendte11. marts 2020

Corona-virus: Nu aflyses KÆMPE musical

Som følge af corona-virussen har man nu valgt at aflyse alle forestillinger af "DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL" i resten af marts måned i Scandic Falkoner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180919_wen_-_italien_110_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den populære "DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL" tager nu konsekvensen af den såkaldte corona-virus.

Musicalen har derfor valgt at aflyse alle forestillinger i resten af marts måned i Scandic Falkoner.

Det oplyser One And Only Musical Teater i en pressemeddelelse.

- Set i lyset af den drastiske forværring af corona-situationen i Danmark i de seneste 24 timer har One And Only Musical Teater ApS besluttet at aflyse resten af forestillingerne i marts måned per dags dato, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Beslutningen er truffet i ønsket om i videst muligt omfang at medvirke til at forhindre en yderligere spredning af coronavirus i Danmark. Alle forestillingens medvirkende står bag selskabets beslutning, lyder det videre.

Nyheden om aflysningen kommer ikke mange timer efter, at One And Only Musical Teater ApS ellers havde oplyst, at man ikke agtede at aflyse forestillingerne. Her skrev One And Only Musical Teater ApS på sin hjemmeside:

"Sundhedsmyndighederne har opfordret til, at man ikke deltager i arrangementer med over 1.000 deltagere indtil udgangen af marts måned. For de af vores kunder, der ønsker at følge denne anbefaling, har vi derfor gjort det muligt at ombytte deres billetter til en forestilling, hvor vi ikke sælger mere end 1.000 pladser".

Nu har de så valgt at aflyse alle forestillinger i denne måned.

Forestillinger i april måned er ikke aflyst. I pressemeddelelsen tilføjer One And Only Musical Teater, at man følger situationen tæt, og at de ”vil tage løbende bestik af myndighedernes anbefalinger”.

Opdateres...

Sponsoreret indhold