Mia Wagner i karantæne: Sådan får hun tiden til at gå
"Løvens Hule"-investoren Mia Wagner har siden fredag i sidste uge været i karantæne, fordi hun deltog i et møde med, hvor en person fra et andet firma senere på dagen blev testet positiv for corona-virus.
Nu fortæller den 41-årige CEO, hvad hun får dagene i isolation til at gå med. Wagner er taget i sommerhus med en nær kollega, og sammen har de oprettet en Facebook-gruppe for danskere, der er i corona-karantæne. I skrivende stund er 1.303 personer i karantæne i Danmark.
- Vi ved jo, at der er flere, der sidder i samme situation som os og er karantæneramte. Fra start har det været vigtigt, at vi indstillede os på en tilværelse, vi kunne holde ud i længden med de bedste rammer, fortæller Mia Wagner til da TV MIDTVEST.
På sin Instagram fortæller Mia Wagner og hendes kollega Anne Stampe Olsen, der er driftsdirektør i Freeway-koncernen, at de også har startet en podcast sammen, som blandt andet handler om at være kvindelige leder, "at smide bh'en" og savne dem derhjemme.
Podcasten, der hedder "Vinderfabrikken", vil også blive sendt på Radio4, fortæller Wagner.