Tom Hanks og hustruen smittet med coronavirus
Skuespilleren Tom Hanks og hustruen Rita Wilson er blevet testet positive for coronavirus.
Det skriver han på sin Instagram-profil.
- Rita og jeg er i Australien. Vi følte os en smule trætte, vi var forkølede, og mærkede ømhed i kroppen. Rita fik nogle fryseture, som kom og gik. En smule feber også, skriver han og fortsætter:
- For at gøre tingene rigtigt, som der er brug for lige nu, blev vi testet for coronavirus, og vi er blevet testet positive.
Samtidig slår skuespilleren fast, at han og hustruen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, efter de er blevet testet positive for virussen.
Artiklen fortsætter efter billedet
Tom Hanks er i Australien, hvor han lige nu forbereder sig til optagelserne af Baz Lurhmans kommende Elvis Presley-film.
Samtidig har hans hustru, 63-årige Rita Wilson, optrådt i landet. I lørdags gav hun koncert i Operahuset i Sydney.
Artiklen fortsætter efter billedet
Tom Hanks og Rita Wilson er begge smittet med coronavirus. (Foto: MEGA)
På verdensplan er der nu 121.545 tilfælde af coronavirus.
4373 personer har mistet livet som følge af virussen.