Kendte12. marts 2020
Norsk kongepar ramt af karantæneregler
Det norske kongepar, Kong Harald og Dronning Sonja, omfattes nu af landets nyeste corona-tiltag
(Foto: Martin Høien)
Efter indførsel af særligt skærpede rejseregler i Norge, er det norske kongepar samt flere norske ministre nu ramt af regler om hjemmekarantæne.
Det skriver VG.
I forrige uge var kongeparret på statsbesøg i Jordan i tre dage, og fordi deres ankomst hjemme i Norge lå d. 5 marts, er de nu omfattet af de nyeste karantæneregler i landet.
Sundhedsmyndighederne i Norge har besluttet, at alle der har rejst uden for Norden siden den 27. februar skal i karantæne for at minimere risiko for coronasmitte.
Norges udenrigsminister Ine Eriksen Søreide er i karantæne, og arbejder hjemmefra, men har ingen symptomer, skriver avisen videre.
Også sundhedsminister Bent Høie er i hjemmekarantæne.
Opdateres...