Nadja Hansen er blevet single
"Paradise Hotel"-baben Nadja Hansen er efter et halvt års forhold til "Robinson Ekspeditionen"-stjernen Puriya Loco igen single.
Det afslører hun på sin Instagram-story.
- Som nogen har set, så søger jeg lejlighed, og det har vakt stor forvirring, kan jeg fornemme, fortæller Nadia på Instagram og fortsætter:
- Så lige kort og godt, og det er det eneste, jeg kommer til at snakke om det. Men jeg og Loco er ikke længere kærester, og jeg rykker ud af vores fælles lejlighed.
Artiklen fortsætter efter billedet
Nadja Hansen er igen single. (Foto: Thomas Laursen)
SE og HØR har siden fredag forsøgt at få en kommentar fra Nadja Hansen i forbindelse med hendes nye status som single.
Det har ikke været muligt.
På Instagram fortæller hun da også, at hun ikke kommer til at fortælle mere om bruddet.
- Der kommer ikke så meget fra min side her, andet end at vi ikke er sammen mere, siger hun og fortsætter:
- Jeg ønsker ham det bedste i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet
Puriya Loco var med i 2018-sæsonen af "Robinson Ekspeditionen". (Foto: Lotta Lemche/TV3)
Nadja Hansen og Puriya Loco stod frem som kærester tilbage i november.
Forholdet nåede dermed kun at vare et lille halvt års tid.