Reality16. marts 2020 (opd. 9. august 2023)

Fra skandalekendis til mor: Se Fie Laursens vilde forvandling

Fie Laursen blev kendt i Danmark, da hun stod frem som et offer for mobning i 2012. Siden har realitybloggeren gennemgået noget af en forvandling, og vi giver dig her en masse billeder af Fies vej fra mobbeoffer, over skandaleblogger, til mor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det hele startede med, at hun stillede op i Aftenshowet og fortalte om, at hun blev mobbet på nettet. Siden har hun deltaget i diverse realityprogrammer, vundet priser, lavet musik, udgivet en selvbiografi og gået igennem flere shitstorms. Her får du et overblik over Fie Laursens liv de seneste 10 år.
 Vært: Simone Baadsgaard. Fotograf: Gregers Overvad

Hele Danmark havde medlidenhed med Fie Laursen, da hun i 2012 stod frem i bedste sendetid på TV 2 og fortalte åbent om, at hun gennem længere tid var blevet mobbet både på nettet og i virkeligheden.

Siden dengang er der løbet meget vand under broen, og den nu 23-årige realityblogger er nærmest ikke til at kende, når man ser billeder af hende fra karrierens spæde start.

SE og HØR har været en tur i arkivet og giver dig her en masse billeder af Fie. Du kan se tv-kendissen som 15-årig, da hun stod frem som mobbeoffer og et væld af billeder af hendes vej til, hvor hun er i dag.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/uh-965817-1.jpg
 Foto: Aller Media

I 2012 havde Fie endnu ikke fået pumpet sine ellers flotte læber med fillers. Her er hun ganske naturlig (Foto: Aller Media)

Fie kæmpede naturligvis ikke mod sine mobbere alene. For otte år siden havde hun - ligesom i dag - sin forældres fulde opbakning.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/uh-965823-1.jpg
 Foto: Aller Media

Fies forældre Eddie og Anette har bakket deres datter op i alt, hun har foretaget sig gennem tiden.

Klar til reality

Danskerne har indtil videre kun kendt Fie som det sårbare mobbeoffer på TV 2. I årene efter bliver hun dog en ganske populær blogger, og hun begynder også at lave videoer på YouTube.

Berømmelsen tager dog for alvor fart, da hun i 2015 medvirker i sæson 11 af "Pardise Hotel". Her bliver det dog kun til syv episoder på det mexicanske luksushotel for Fie.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-97341.jpg
 Foto: Aller Media

Her i 2015 var der stadig ikke blevet pillet det store ved Fies krop af plastikkiruger. Det skulle dog ændre sig. Fie havde selskab på den røde løber af Patrick Brylov, som i dag er forlovet med rigmandsdatteren Michala Kjær (Foto: Aller Media)

Udover sit ophold i "Paradise Hotel", som hun også kort var med i, da sæson 14 løb over skærmen, har Fie lavet en masse andet tv.

Plastik fantastisk

Hun lavede blandt andet programmet "Fies bryster", som fulgte skandaleblogger før, under og efter hendes brystforstørrende operation. Her kunne nysgerrige danskere sågar se med live, da Fie fik et større frontparti.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190117_1067_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I sæson to af "Ex on the Beach" var der fuldt gang i Fie, som glædeligt smed tøjet for SE og HØRs fotograf. Det var også her, hun for første gang havde sex på tv (Foto: Thomas Laursen)

Efter Fie fik lavet sine bryster større, begyndte det virkelig at tage fart for hende - både positivt og negativt. Skandalerne, løgnhistorierne og dramaerne blev flere og flere.

Noget, der også blev flere og flere af for Fie, var ekskærester. Gennem sin tid som offentlig person har hun haft så mange kærester, at det ærligt talt kan være svært at bevare overblikket.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20190313_wen_-_tv3_41.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie havde et mildest talt turbulent forhold til Frederik Skovbjerg, som hun mødte i "Ex on the Beach". De to skiltes i et voldsomt brud, som blev rullet ud over de sociale medier og også dækket heftigt af SE og HØR. De to snakker den dag i dag ikke sammen, og når de er til de samme begivenheder, skænker de end ikke hinanden et blik.

Projekt kæmpe mås

Det sidste af Fies voldsomme projekter var uden tvivl, da hun tog til Tyrkiet for at få foretaget et såkaldt Brazilian butt lift. Helt kort betyder det at få suget fedt fra kroppen, som så bliver sprøjtet ind i bagdelen, så den bliver større.

Den operation fik Fie lavet i samarbejde med et firma, og i den forbindelse lavede hun sågar en konkurrence, hvor man kunne vinde en gratis plastikoperation.

Nok ikke det smarteste move af Fie, som dog til at starte med forsvarede sig selv ihærdigt. Nu har tv-fadæsen dog vendt på en tallerken for gud ved hvilken gang og ændret holdning - nu fortryder hun sin reklame for plastikoperationer og har aflyst to planlagte indgreb, hævder hun.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/fielaursen09526-1.jpg
 Foto: Janus Nielsen

Fie nåede at være kærester med nordmanden Daniel Cristino i et par måneder, inden de to gik fra hinanden i et nogenlunde smertefrit brud. Det har dog ændret sig en hel del siden.

Tidligere i år nåede Fie og ekskæresten Daniel Cristino at posere både hel- og halvnøgne i et bramfrit fotoshoot. Deres forhold varede som bekendt ikke evigt - men det gør billederne heldivis.

Her kan man også se, hvor meget frøken Laursens krop har ændret sig, siden hun brød i gennem tv-muren.

Mor til Mateo

Da Fie i sommeren 2020 flyttede til Spanien ændrede hendes livs sig radikalt. Hun begyndte at lave amatørporno på OnlyFans, og distancen til Danmark blev større og større.

En ny og endnu større ændring kom, da Danmarks mest omtalte reality-kendis blev gravid i slutningen af september sidste år. Fra det øjeblik gik Fie fra at være frisk og fræk på sine sociale medier til at gå all in på at være "mommy-blogger".

Der er ikke et eneste punkt i graviditeten, som Fie ikke har delt med sine følgere. Lige bortset fra hvem faren er. Det holder hun stadig hemmeligt.

I dag den 9. juni fødte Fie så sønnen Mateo, og det skete endda på terminsdagen. Allerede nu skal arvingen vænne sig til at være en SoMe-stjerne, for han har allerede fået sin egen Instagram-profil, før han overhovedet kom til verden.

Fødslen var helt perfekt, skriver Fie på sin Instagram, og Mateo kom til verden på bare et kvarter, afslører hun.

SE og HØR vil i de kommende dage tale med Fie og høre, hvordan livet som mor er.

Sponsoreret indhold