Så mange er nu smittet i Danmark
1577 personer er nu konstateret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.
Det er en stigning fra 1460 mandag aften klokken 17. Man forventer dog, at der er et stort mørketal og langt flere smittede, da man ikke tester alle, der har symptomer på coronavirus.
Mandag er 13.756 blevet testet.
De danske sundhedsmyndigheder har dog varslet, at de fremover vil teste flere personer.
I øjeblikket er 11 procent af de testede person blevet bekræftet coronapositive.
Antallet af døde blev i går offentliggjort til 24 personer. I weekenden lå tallet på 13 - det svarer til et dødstal på 1,6 procent af de smittede, men stigningen skyldes en ny måde at opgøre tallene på.
Tirsdag klokken 10 er antallet af døde smittet med coronavirus endnu ikke blevet opdateret.
Definition og grundlaget for optælling er stadig antallet af personer, der er døde senest 60 dage efter, at der er er påvist COVID-19.
Sundhedsstyrelsen oplyser således, at coronavirussen ikke nødvendighed er årsagen, men at patienterne var smittet, da de gik bort.
Det er fortsat flest mænd, der er smittet med coronavirus. Og det er klart Region Hovedstaden der har flest indlagt med COVID-19.