Kongelige26. marts 2020

Alt ramler for Margrethe og co.: Det forsømte forår

Kalenderen smuldrer for kongehuset i 2020, hvor kæmpe begivenheder falder på stribe på grund af den frygtede coronasmitte.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Begyndelsen på det nye årti skulle have budt på fest og farver for Margrethe og resten af det danske kongehus, men med covid-19’s hærgen er alle planer så godt som smadret.

Dronningen har allerede meldt ud, at hendes stort anlagte 80-års fødselsdagsfejring over flere dage i april ikke bliver til noget – og nu følger flere royale højdepunkter trop.

Prins Christians konfirmation dette forår er udskudt, og der arbejdes i øjeblikket på en alternativ dato efter sommerferien, hvor den 14-årige tronarving kan sige ja til den kristne tro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_4.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Øv!
14-årige prins Christians konfirmation er udskudt til efter sommeren. (Foto: Peter Grosen)

Ligeledes er den traditionsrige familiekomsammen i påsken på Marselisborg Slot i Aarhus sløjfet, og for at gøre ondt værre, så er kronprins Frederiks store folkeprojekt Royal Run den 1. juni også blevet udskudt.

- Vi har i hele familien glædet os til at snøre løbeskoene til Royal Run. Men på grund af den aktuelle situation med COVID-19 er vi desværre nødt til at udskyde årets løbefest, lød det fra kronprins Frederik i går.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_1_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Kronprins Frederiks hjertebarn Royal Run blev i går udskudt på grund af coronakrisen.
Sammen med fru Mary og børneflokken Christian, Isabella, 12, Josephine og Vincent, ni år, har den 51-årige tronfølger allerede måttet afkorte opholdet i Schweiz og er vendt hjem til fædrelandet. (Foto: Hanne Juul)

Det gør ondt

Dermed er 2020 vendt fuldstændig på hovedet for dronningen, som ellers så ud til at skulle have et spændende og travlt program.

– Det er klart, at det smerter. Den første halvdel af året er smadret.

De kongelige havde ellers et meget pakket forår, og 2020 skulle have været et stort royalt år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Der bliver ikke meget at vinke til for april-fødselaren Margrethe dette forår – andet end farvel til fester og mærkedage en masse. (Foto: Peter Grosen)

Det rammer særligt hårdt, fordi dronningen har et stort behov for at markere, at hun kan klare det hele, og det kommer hun så ikke til at vise.

Det kan hun nu sige til sig selv i spejlet hjemme på badeværelset. Det gør ondt, siger kongehusekspert og forfatter Søren Jakobsen om den historiske situation.

Desværre for Margrethe stopper bekymringerne ikke her, for hvis kongeriget ikke snart får kontrol over den smitsomme sygdom, står en anden historisk milepæl for fald.

Farfars arv i fare

Over flere dage i juli er det meningen, at regenten og resten af den kongelige familie skal markere et af de helt store øjeblikke i nyere tids danmarkshistorie:

Da Margrethes farfar, Christian 10., den 10. juli 1920 red over den gamle dansk-tyske grænse på sin hvide hest ved Christiansfeld.

Det er altså 100 år siden, at Sønderjylland igen blev dansk, men nu må arrangørerne indse, at de måske bliver tvunget til at aflyse, ligesom de allerede har aflyst markerende begivenheder i april og maj.

Det vil i så fald være et hårdt slag for den historisk bevidste majestæt, som efter planen skal køre i karet med kronprinsparret på samme historiske rute, som hendes farfar tilbagelagde for 100 år siden foran flere tusinde øjne i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_2.jpg
 (Foto: Holger Damgaard)

Christian 10. red over den gamle grænse ved Christiansfeld i 1920 på sin berømte hvide hest.
100 år senere kan corona forhindre, at Margrethe får lov at markere den historiske begivenhed. (Foto: Holger Damgaard)

Dermed ser den mest festlige del af 2020 ud til at være på vej i skraldespanden, og det eneste lyspunkt, kongehusekspert Søren Jakobsen kan se for sig, ligger nu flere år ud i fremtiden.

– Margrethe kan ikke bare udskyde sin fødselsdag og holde den senere, men den 12. januar 2022 har hun 50-års regentjubilæum.

Der kan man så lave en fest. Lige nu er alt lukket ned, siger han.

Sponsoreret indhold