Sara Hjort Ditlevsen har født
"Rita"-stjernen Sara Hjort Ditlevsen er blevet mor for første gang.
Det afslører hun på sin Instagram-profil.
- Den største kærlighed, skriver hun til billedet, hvor man kan se en lille babyhånd.
Samtidig afslører hun, at den nyfødte datter kom til verden i går.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sara Hjort Ditlevsen, der også er hovedrolleindhaver i ungdomsserien "Perfekte Steder", blev i slutningen af juni gift med kæresten Jacob Lawaetz.
Den store dag foregik i Odden Kirke, der ligger på Sjælland.
Her sagde parret, der har været sammen siden 2017, foran venner og familie ja til hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sara Hjort Ditlevsen og Jakob Lawaetz blev gift i juni sidste år. (Foto: Birger Storm)
Ved brylluppet i sommeren var Sara i en klassisk blondekjole, og efter vielsen kørte parret væk fra kirken i en ladcykel.
Jakob Lawaetz arbejder til dagligt som læge.
Det må siges at være en helt anden verden end den, som Sara Hjort Ditlevsen normalt færdes i.