Kronprins Frederik har netop meddelt, at dette års udgave af hans løbestævne Royal Run bliver udskudt.
Kronprinsens udskydelse kommer på dagen, hvor et andet stort stævne er blevet udskudt, Copenhagen Marathon.
Roayl Run skulle have været afviklet 1. juni, men bliver istedet udskudt til 6. september.
Artiklen forsætter under billedet.
Kronprins Frederik, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent har deltaget i løbet. Foto: Hanne Juhl
'I lyset af udbredelsen af COVID-19/coronavirus og følgerne heraf for samfundet udsættes Royal Run til søndag den 6. september. Royal Run i Grønlands hovedstad Nuuk flyttes fra den 28. maj til den 30. august.'
Det skriver kongehuset i en pressemeddelse på deres hjemmeside.
På nuværende tidspunkt er 80.000 personer tilmeldt Royal Run.
Efter planen skulle det kongelige løb foregå i København/Frederiksberg, Sønderjylland, Odense, Aalborg, Bornholm og i Nuuk.
'Arrangørerne bag ser frem til at give alle deltagere, tilskuere og tv-seere en god oplevelse den 30. august i den grønlandske hovedstad og den 6. september Danmark,' står der videre i pressemeddelsen.
Sidste år fik kronprinsen en diskusprolaps, hvilket tvang ham til at melde afbud til flere af arrangementerne.