Nikolaj Hübbe: - Jeg får aldrig børn
Balletmesteren og "Vild med dans"-dommeren Nikolaj Hübbe er pt. i gang med opsættelsen af den kendte ballet "Svanesøen".
Livet som balletmester er krævende, især når det kommer til tid, og da Nikolaj Hübbe bliver spurgt ind til en fremtid med børn, så svarer han hudløst ærligt.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hübbe: Mere "Vild med dans"
- Den tanke har jeg slået ud af hovedet. Jeg tror, at jeg er lidt for gammel. Så skulle min mor og far passe dem, for jeg går på arbejde kl. 8 og kommer hjem kl. 23, så det var ikke så meget, jeg ville få set til de unger. Så ville de jo sige: "Hvem er du, papa?", siger 47-årige Nikolaj Hübbe til SE og HØR og tilføjer, at han er en slags bonusfar for alle sine balletbørn.
Selvom det for nogen kan være en hård beslutning at indstille sig på, at man ikke bliver forælder, så er Nikolaj Hübbe ikke bange for, at han kommer til at mangle kærlighed i sit liv.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hübbe: Dans er jo dans- Jeg er ikke ked af min beslutning, for jeg har ca. 100 balletbørn og 80 balletdansere. Så der er masser af kærlighed. Og ligesom jeg skal være opmærksom på danserne professionelt, så er der også det menneskelige i det. Ét er, at benene skal sidde i skabet, men psyken skal også med. Og det er et hårdt erhverv, så jeg passer på mine dansere, fortæller han med sit varme, velkendte smil.