Kendte27. marts 2020

Hjemme hos Bon Jovi

Musikeren har sat sit kæmpehus uden for New York til salg for 130 millioner kroner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bon_jovi.jpg
 (Foto: MEGA)

Det ligner nærmest et slot eller en greves hjem, men det er superstjernen Jon Bon Jovi, som residerer i denne gigantvilla.

I hvert fald lidt endnu, for rockstjernen har sat hele herligheden til salg for 130 millioner kroner, men så får den nye ejer også luksus i 10. potens.

Grunden er på ekstreme 60.000 kvadratmeter og ligger helt ned til Navesink River i New Jersey, cirka en times kørsel fra New York City.

Selve huset er bygget i fransk stil i 1999 af den berømte arkitekt Robert Stern, og der er hele 1.700 kvadratmeter at skulle fylde ud. Det er da også her, at Jon Bon Jovi har opfostret sine fire børn sammen med konen gennem 30 år, Dorothea Hurley.

Huset kom først på markedet for nylig, men rygterne siger, at det i stilhed har været til salg siden 2017, så noget tyder på, at den franske stil og det enorme prisskilt måske alligevel er lige i overkanten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bon_jovi_1.jpg
 (Foto: MEGA)

58-årige Jon Bon Jovi vil have 130 millioner kroner for sit slot, og han håber at få det solgt til prisen. (Foto: MEGA)

Skulle salget gå i vasken, lider musikeren dog ikke nogen nød af den grund. Ifølge amerikanske kilder har Jon Bon Jovi 2,8 milliarder kroner på kontoen, hvilket gør ham til den sjette rigeste rockstjerne i verden.

I GALLERIET HERUNDER KAN DU SE BILLEDER AF Bon Jovis HJEM:

Hjemme hos Bon Jovie

Sponsoreret indhold