Joachim i karantæne på slottet: Reddet af mor
Han er 50 år gammel, men stadig afhængig af mor, når lokummet brænder.
Beslutningen om at forlade Paris i huj og hast og vende hjem til trygge København betyder også, at Joachim igen er at finde på Amalienborg, hvor han er vokset op.
Prinsen købte som bekendt et luksuspalæ nord for København i 2014, men da familien i sommeren 2019 rejste til Paris, så Joachim kunne få sin uddannelse på École Militaire, lejede de samtidig det 34,5 millioner kroner dyre hjem ud til tv-baronessen Caroline Fleming, som stadig bor på den royale adresse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tv-baronessen Caroline Fleming, 44, har siden august 2019 boet i Joachims hus, og det er derfor ikke til rådighed for prinsefamilien midt i krisetiden. (Foto: Hanne Juul)
Ved ankomsten til København var Joachim og resten af de hjemvendte royale dermed hjemløse.
Heldigvis kom mor Margrethe dog til undsætning, og hele familien er nu i hjemmeisolation i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, mens dronningen selv befinder sig på Fredensborg nord for København.
Så selv om dronningens yngste søn endelig er tilbage i Danmark, får familien ikke set noget til Margrethe i denne omgang.
Bliver i Danmark?
Planen er, at prins Joachim og familien skal tilbage til Frankrig på et tidspunkt efter de obligatoriske 14 dage i isolation, men spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk, hvis ikke coronavirussens hærgen snart slipper sit tag i Europa.
Apanagen i fare: Prins Joachim tvunget hjem
Som konsekvens af den massive udbredelse af Covid-19 er Frankrig i endnu højere grad end Danmark lukket ned, og der er indført et regulært udgangsforbud med bøder for overtrædelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter undersøgelsen af prins Henrik på Rigshospitalet er Joachim og familien isoleret på Amalienborg. (Foto: Thomas Laursen)
Joachims fine militære uddannelse slutter til sommer, og indtil videre fortsætter han studierne på Amalienborg via nettet præcis som børnene prinsesse Athena og prins Henrik modtager fjernundervisning, så de stadig kan følge med i deres franske skole og fuldføre skoleåret online, hvis det bliver nødvendigt.
Dermed vil tiden vise, om det er muligt for prins Joachim at fortsætte i Paris, før den 1-årige uddannelse er slut.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.