Kendte2. april 2020

Lindsay Lohan gør musikalsk comeback

Den fallerede Hollywood-darling er klar til at vende tilbage til musikken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega302456_011.jpg
 (Foto: MEGA)

Det afslører den 33-årige "Mean Girls"-stjerne i en ny teaser, som hun har delt på de sociale medier.

Først delte Lohan nemlig et noget hemmeligt og mystisk klip, der viste en række forskellige nyhedsindslag fra medier, der i tidens løb af omtalt den skandaleramte Hollywoodstjerne.

I slutningen af det mystiske klip, kan Lindsay høres sige ordene: - Jeg er tilbage.

Se teaseren fra Lindsay Lohan her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Deler smagsprøve på nyt nummer

Og tilbage er hun da vist i den grad, for torsdag landede den første smagsprøve af den nye Lindsay Lohan-musik nemlig også på de sociale medier.

Det nye nummer, der har den passende titel "I'm Back", handler ifølge Lindsay om at genopdage og acceptere sig selv.

Lindsay Lohan skrev sidste sommer en musikkontrakt med pladeselskabet Casablanca og Republic Records, som skal stå for udgivelsen af den kommende single og sandsynligvis også et album.

Lindsay Lohan har tidligere udgivet albummet "Speak" fra 2004 og "A Little More Personal" fra 2005.

"Speak" sikrede hende et platinalbum og en MTV Video Music Awards-nominering samt en fjerdeplads på Billboard-listen.

Lohan har derudover indspillet en række soundtracks til de film, hun har medvirket i. Blandt andet til soundtracket "Herbie: Fully Loaded" fra 2005.

Hør klippet af den nye sang her:

Sponsoreret indhold