Kendte6. april 2020

”Grand Prix”-stjernen Sanne Gottlieb som ”pornomor”: Aldrig mere tilfældig sex

Den smukke sanger, forfatter og radiovært har en dejlig mand. Men skulle hun blive single, ville hun ikke gide "one night stands".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sanne_gottlieb.jpg
 (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Der skal være oralsex, samleje og nærbilleder. That’s it. Sådan lyder Sanne Gottliebs umiddelbare opskrift på den erotiske film, som hun og fire andre mødre skal producere i "Mor laver porno" på TV 2.

I processen med at lave deres egen film har de fire mødre set alt fra hardcore hudfilm på nettet til liveoptagelser.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_gottlieb_2.jpg
 (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Kedeligt knald
Som research til deres egen film var mødrene på besøg på settet hos den danske pornostjerne Denice Klarskov, 33.
Her overværede de indspilningerne til en film, hvor Denice har sex med pornostjernen Marcus London, 52.
At se på de to stjerner have samleje var allerførst en surrealistisk oplevelse for mødrene. Men så gik timerne …
– Det var sindssygt kedeligt! Der gik så mange timer, og vi ventede alle sammen på, at vi kunne gå hjem igen, siger Sanne. (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Og at se på al den "dyt i bamsen" har ændret noget ved Sannes opfattelse af sex.

– Det, jeg har lært af at se så meget porno, er, at kærlighed er meget vigtigere end mekanik og tilfældig sex.

- Jeg er begyndt at tænke meget over, hvor fantastisk det er at have sex med en, man elsker.

- Hvis jeg nogensinde skulle blive single igen, så kommer jeg ikke til at være på Tinder – og jeg gider ikke have "one night stands", siger Sanne Gottlieb til SE og HØR.

Mødrenes pornofilm

Den 52-årige forfatter og radiovært sagde ja til at prøve at producere en pornofilm, fordi hun gerne vil påvirke det, som de unge ser.

Hun og de andre mødre: Zøsser Saerens, Charlie Skovgaard, Charlotte Højlund og Anna Sofie Larsen har alle sammen teenagebørn, som med ganske få klik kan få adgang til porno på nettet.

Akkurat ligesom de omkring 115 millioner mennesker verden over, der hver dag besøger pornosiden Pornhub – blot én af de mange pornosider, som tilbyder flere millioner videoer.

Efter at mødrene har set noget af den hårde porno, som ligger på websiderne, er de fast besluttede på, at de vil lave en mere naturlig film, som de unge samtidig vil synes om.

Ingen silikone

- Det var vigtigt for os at give et mere naturligt alternativ til den slags porno, som de unge kan få præstationsangst af at se.

- Jeg ville gerne have, at de unge mennesker lærer, at man ikke skal se ud eller være på en bestemt måde, når man har sex.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_gottlieb_3.jpg

I "Mor laver porno" er Sanne og en af de andre mødre, Charlie Skovgaard, på jagt efter rekvisitter.
I en erotisk butik finder de et par dildoer, som til forveksling ligner piber. (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

- Det var vigtigt for mig, at kvinden i filmen ikke var et tyndt siv, og at hun ikke havde silikonebryster.

- Det endte også med, at vi lavede en film, hvor parret havde en god kontakt og smilede og flirtede med hinanden, fortæller hun.

Skjuler brysterne

Sanne Gottlieb bor på Østerbro sammen med sin mand.

Hun har tre børn på henholdsvis 15, 22 og 24 år – hvoraf de to ældste er fløjet fra reden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_gottlieb_4.jpg
 (Foto: Lars Aarø)

Gennem årene har Sanne gjort karriere som både sanger, musiker, sangskriver og skuespiller.
Mange husker hende nok fra Dansk Melodi Grand Prix, hvor hun har været med to gange. (Foto: Lars Aarø)

Op til det vovede TV 2-program har hun talt med sine egne børn om nettets frække tilbud.

I "Mor laver porno" er Sanne hudløst ærlig og nede på jorden.

Men selv om hun taler lige ud af posen, når det handler om sex, så passer hun også på sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_gottlieb_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Med ørehængeren "Uden Dig" tog Sanne Gottlieb Danmark med storm ved Melodi Grand Prix'et i 2000.
Hun kom ind på en flot 3. plads – Brødrene Olsen var trods alt for stor en mundfuld. (Foto: Peter Grosen)

- I virkeligheden er jeg meget blufærdig. Jeg ved godt, at jeg virker som den, der er mest ok med det hele i programmerne – og det er jeg også.

- Men jeg er også meget privat og bader for eksempel aldrig topløs, fortæller hun.

Sponsoreret indhold