Kongelige5. april 2020

Dronning Elizabeth med historisk tale

I aften vil dronning Elizabeth tale til den britiske befolkning i en tv-transmitteret tale - det er kun femte gang i hendes 68 år på tronen, at hun gør det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega573695_001.jpg
 Foto: MEGA

Vores egen dronning Margrethe gjorde det for over to uger siden, og nu følger dronning Elizabeth så trop.

Den 93-årige monark vil i aften kl. 21 dansk tid holde en tale, hvor hun henvender sig direkte til den britiske befolkning midt i coronavirus-krisen.

Det britiske kongehus har inden den historiske tale udgivet nogle korte uddrag, der fortæller, hvad hun vil sige:

- Jeg taler til jer på et tidspunkt, som jeg ved, er en sværere og sværere tid. En tid, hvor livet i vores land er forstyrret: En forstyrrelse, som har bragt sorg til nogle, økonomiske problemer til mange og enorme udfordringer i vores alle sammens hverdag, kommer dronningen til at sige i sin tale.

Talen, der allerede er optaget, holder dronningen fra Windsor Castle, hvor hun opholder sig med sin mand prins Philip.

Det er blot femte gang i hendes 68 år på tronen, at dronningen kommer til at holde sådan en slags tale. Sidst var i 2002, hvor hun talte ud om sin mors død.

I 1991 talte hun om Golf-krigen, og i 1997 var emnet prinsesse Dianas tragiske død.

I talen kommer hun også til at opmuntre briterne til at holde fanen højt i denne krise:

- Jeg håber, at alle i de efterfølgende år vil være stolte over, hvordan de reagerede på denne udfordring. Og de, der efterfølger os, vi sige, at denne generations briter var lige så stærke som alle andre. At egenskaber som selvdisciplin, en stille, humørfyldt beslutsomhed og fællesskabsfølelsen stadig karakteriserer dette land.

Sponsoreret indhold