Kendte7. april 2020

Medina med rørende besked til danskerne

Den 37-årige sangerinde Medina er, ligesom mange andre, ked af corona-situationen. Nu kommer hun med en rørende besked til sine danske fans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0642.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Statsministerens forlængelse af forbuddet mod store forsamlinger har i den grad ramt kulturlivet i Danmark.

Lige nu holder blandt andet teatre og biografer lukket. Men også sommerens mange festivaler er blevet ramt og må aflyse de ellers planlagte koncerter.

Den populære ”Kun for mig”-sanger skulle selv have givet den gas på Bøgescenen på Smukfest i år. Men det arrangement kan hun selvsagt godt vinke farvel til:

- Fik sku tårer i øjnene igår da det blev annonceret at samtlige festivaler for i år er aflyst. Mine tanker går ud til alle de mennesker der stort set mister deres årsløn nu og måske ikke kan få den hjælp det kræver at få deres hverdag til at hænge sammen i denne tid der kommer, skriver hun til sine 342.000 følgere på Instagram.

- Jeg er ked af jeg ikke skal spille som planlagt for jeg havde virkeligt glædet mig.

Slutteligt kommer Media med en kærlighedserklæring til danskerne:

- Vi ses så snart vi SAMMEN kan genåbne vores land i tæt samarbejde med regeringen. Elsker jer og vi ses snart, skriver hun i opslaget, og deler en kort video fra en ældre festival-optræden.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Medina er naturligvis ikke den eneste, der er ked af sommerens aflyste koncerter.

Sanger Thomas Helmig skulle for eksempel have optrådt på sommerens Roskilde Festival. Men den oplevelse er i den grad brast for den garvede stjerne.

Sponsoreret indhold