Kendte10. april 2020

Mads Christensen har forladt sin kone, men skal ikke skilles

Selv om Mads Christensen har forladt hus og hustru, skal han ikke skilles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads-christensen.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I begyndelsen af maj afslørede Mads Christensen, 55, at han skulle skilles. Det skete i det populære radioprogram ”Mads & Monopolet”:

- Jeg har i årevis beskæftiget mig med mænd og mænd i krise. Nu er jeg selv en mand i krise, fortalte en ærlig Mads Christensen, der i samme ombæring betegnede sig selv som "på røven".

Men selv om han altså nu er flyttet fra sin hustru gennem mere end 20 år, Camilla Barner-Christensen, er der ikke en skilsmisse på vej.

Det fortæller Blærerøven til B.T.:

- For børnene betyder det noget, at vi ikke er skilt. Det er det primære hensyn, vi har heller ikke behov for det. Det er meget drastisk, fortæller Mads Christensen og hentyder til de tre børn, som parret har sammen.

Blærerøven har dannet par med sin kone i over 20 år, og de har samen tre børn.

Mads Christensen bor nu på sin båd, hvor han de seneste dage har ligget syg med coronavirus. Nu er han så småt ved at være på benene igen, men det betyder ikke, at han har meget arbejde at kaste sig over. Hans fremtidige foredrag er nemlig blevet aflyst grundet corona-situationen.

Nu forsøger han i stedet at få det bedste ud af situationen og fokusere på de små glæder i livet, fortæller mediefidusen til B.T:

- Det går fornuftigt. Jeg har god kontakt med mine børn, men det er ikke verdens sjoveste situation, siger han.

Sponsoreret indhold