Her fejrer dronning Margrethe sin fødselsdag
Den verdensomspændende coronavirus har sat en stopper for den ellers planlagte fødselsdag for vores modne monark dronning Margrethe.
Der bliver hverken fest eller proppet med mennesker i de Københavnske gader som vanligt, når dronningen fylder år.
I stedet vil den modne monark fejre sin runde fødselsdag på Fredensborg Slot. Det skriver kongehuset på deres Instagram-profil:
- Hendes Majestæt Dronningen har fødselsdag og fylder i dag 80 år.
- Den runde dag fejrer Dronningen på Fredensborg Slot, står der i opslaget.
Det er dog muligt at sende fødselsdagshilsner, tegninger og andet digitalt til dronning Margrethe. Noget, som Det Danske Kongehus også lægger vægt på i Instagram-opslaget:
- Dagen igennem er det muligt at sende gratulationer til Majestæten fra Kongehusets hjemmeside. Desuden kan 80-års fødselsdagen følges på Kongehusets digitale medier.
Artiklen fortsætter under billedet …
Kongehuset har tidligere meddelt, at udvalgte lykønskninger vil blive offentliggjort på deres forskellige platforme – naturligvis med tilladelse fra den enkelte dansker.
I går oplyste kongehuset desuden, at der i dag udkommer noget så sjældent som en 500-kronemønt i sølv med majestæten selv på i anledningen af dronningens runde fødselsdag.
Derudover udkommer der også en ny 20-kronemønt til ære for den nu 80-årige dronning Margrethe.