Kendte19. april 2020

Søsyg Julia Sofia: Tabte syv kilo

Den barske sejlads over Atlanten udfordrede den populære YouTuber på både krop og sind. Og så fik hun to nye ”onkler” på turen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julia_sofia.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Med sin sprudlende personlighed har hun taget danskerne med storm med sin ”Vild med dans”-deltagelse i 2017 og på sin egen YouTube-kanal. Senest kastede modige Julia Sofia Aastrup sig selv ud i en helt ny udfordring. Den 22-årige stjerne kom på dybt vand, da hun sammen med fem andre kendte danskere krydsede Atlanterhavet i Kanal 5’s ”Over Atlanten”.

Sejlturen, der varede 18 dage, fra Lanzarote til Saint Martin i Caribien, var en barsk omgang. Julia er vegetar, og det gav en udfordring på sejlturen – ligesom at hun blev ramt af søsyge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julia_sofia_2.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Både kokken Jesper Vollmer, 45, og Julia Sofia blev overrasket over, hvor hårdt det var at sejle på det nådesløse Atlanterhav med høj søgang. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Da vi løb tør for friske råvarer, bestod min diæt af ris med ketchup, så jeg var rigtig glad for, vi havde ketchup med. Jeg tabte mig syv kilo, imens vi var af sted. Jeg spise ét måltid om dagen, og uden at afsløre for meget så kastede jeg rigtig meget op ud over rælingen, fortæller Julia Sofia til SE og HØR.

– Min søsyge kom om natten, fordi da var det kulsort, og så kunne man ikke se horisonten eller bølgerne, siger hun.

Følte sig presset

Julia Sofia blev også overrasket over, hvor psykisk hårdt det var at sejle på så barsk en tur i en lille sejlbåd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julia_sofia_5.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Da båden nærmede sig Kap Verde-øerne, kunne besætningen få forbindelse på deres telefoner. Julia Sofia ringede til sin mor, og det vækkede hendes savn til familien. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Det var overvældende og grænseoverskridende hver evig eneste dag. Man er mange mennesker på lidt plads, og man føler sig presset hele tiden, fysisk og psykisk. Man kan ikke gå væk og være for sig selv, samtidig med at man føler sig en lille smule ensom, fordi man ikke har sin familie og kæreste hos sig, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julia_sofia_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er Michelle Rona Steffensen, 30, som har stjålet Julia Sofias hjerte. De to har været kærester siden 2019. De er dog for nylig gået fra hinanden. (Foto: Thomas Laursen)

Stinkende strømper

Sammen med Kristian von Hornsleth, Katerina Pitzner, Anders Lund Madsen og Jesper Vollmer sejlede Julia Sofia over havet. Indimellem tog hun et iskoldt saltvandsbad bare for at få et par minutter alene.

– Badet var det eneste sted på båden, man kunne være for sig selv. Selv om vi kunne vaske os, så kom vi til et punkt på turen, hvor alle stank. På et tidspunkt tog jeg et par strømper op fra gulvet og tænkte: Er det mine strømper? Og så kom jeg til at begå den fejl at lugte til dem … Det var et helt nyt niveau af klamhed. Åh.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julia_sofia_4.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Onkel Anders og onkel Kristian
På sejlturen fra Lanzarote til St. Martin i Caribien opstod der et uventet venskab mellem Julia og to af de andre.
– Før vi tog af sted, havde jeg troet, jeg ville blive venner med nogle på båden, men så var det nogle helt andre, jeg endte med at blive venner med. Kristian (von Hornsleth, red) og Anders (Lund Madsen, red) var virkelig varme og omsorgsfulde over for mig på turen. De kaldte sig mine onkler, og de tog sig godt af mig. Vi havde mange lange og gode snakke undervejs. Vi har lært så meget om hinanden, som det normalt ville tage 10 års venskab at nå, siger Julia Sofia. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Da jeg kom hjem, vaskede jeg også mit tøj flere gange. Da vi kom til Caribien, tog jeg et bad under en ferskvandsbruser, og jeg stod og græd under bruseren. Det var vidunderligt, siger Julia med sit smittende smil.

Stærkere efter turen

Den seje YouTuber kan mærke, at sejturen har gjort hende godt.

– Jeg har fået mere tro på mig selv, og jeg har også fået mere tolerance. Lige da vi kommet i land, følte jeg faktisk, at jeg havde været meget lille og sårbar på turen, fordi jeg ikke reagerede, som jeg forventede. Men jo mere jeg har fået det hele på afstand, jo mere kan jeg mærke, at jeg er blevet så meget stærkere af den her tur. Den følelse er guld værd, siger hun.

Sponsoreret indhold