Kendte22. april 2020

Boyzone-medlem flytter fra konen: Fik nok af hinanden under lockdown

Shane Lynch, der er medlem af boybandet Boyzone, er gået fra sin kone gennem 13 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10440669c.jpg
 Foto: MEGA

Flere uger i lockdown kan sætte det mest solide parforhold på prøve - det kan Boyzone-medlemmet Shane Lynch nok skrive under på.

Den 43-årige popstjerne er flyttet fra sin kone gennem 13 år. Det skriver Daily Mail.

- Vi har haft det hårdt og har det hårdt lige nu, når vi er i isolation, fortæller Lynch i podcasten "Morning After".

- Jeg er slet ikke i min families hjem lige nu, fordi vi var ved at slå hinanden ihjel. Det var ikke en god tid eller et godt sted at være, lyder det yderligere.

I 2007 giftede han sig med Sheena Whitem og sammen har de døtrene Billie på 11 og Marley på syv.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_9066377db.jpg
 Foto: MEGA

Siden 2007 har Shane Lynch været gift med Sheena White, der arbejdede som korsanger. Foto: MEGA

Boyzone-medlemmet er vant til at turnere verden rundt, så det er første gang, han tilbringer tre måneder hjemme med sin familie:

- Man finder ud af ting og sager om parforhold, og det kan være rigtig svært. Det kan være en kamp, erkender boyband-medlemmet.

Han håber dog, at bruddet ikke er permanent:

- Hver dag beder jeg til, at min kone og jeg finder ud af det, og jeg kan komme tilbage til mine bør. Jeg beder for, at jo længere tid min kone og jeg er fra hinanden i disse svære tider, så vil det opbygge en styrke, så vi kan finde sammen igen, og livet vil fortsætte med at være fantastisk de næste 15, 20, 30 år, lyder det håbefuldt fra ham.

Sponsoreret indhold