Kendte23. april 2020

Katy Perry og Orlando Bloom: Knas i forholdet

Katy Perry og Orlando Bloom venter deres første barn til sommer, men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bloom.jpg
 (Foto: MEGA)

Katy Perry og Orlando Bloom lader ikke til at have det mest stabile forhold på planeten. Parret går nemlig igennem en noget turbulent tid.

Det afslører en kilde tæt på parret til US Weekly.

- Orlando og hende har nogle op- og nedture lige nu, siger kilden.

- Katy håndterer nerverne forbundet med at skulle være førstegangsforælder, og Orlando er stresset over at skulle have en baby i deres liv i den her tid.

Det stopper dog ikke 35-årige sangerinde og "American Idol"-dommer fra at være henrykt og glad for at være gravid og blive mor til sommer.

Katy afslørede sin graviditet i marts med en spektakulær musikvideo til nummeret "Never Worn White". Hun har efterfølgende fortalt, at parret venter en pige.

Katy Perry viser maven frem på Instagram:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Få dage efter Katy havde meldt ud til offentligheden, at parret ventede sig, fortalte hun i et interview med Ryan Seacrest, at der er en hel del gnidninger mellem hende og "Pirates of the Caribbean"-stjernen.

Hun forsikrede dog både Seacrest og fans, at de altid finder ud af det igen.

Den 43-årige Orlando Bloom har i forvejen en niårig søn, Flynn, med ekskone og model Miranda Kerr, der i dag er gift med Snapchat-grundlæggeren Evan Spiegel.

Sponsoreret indhold