Kendte25. april 2020

Er du klar til "Mean Girls 2"? Det er Lindsay Lohan og Rachel McAdams

That's so fetch! Kunne du ikke godt bruge en "Mean Girls"-film mere i dit liv? Hvis det står til Lindsay Lohan og Rachel McAdams, så kan det sagtens komme til at ske
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-02-12_kl._19.06.12.png
 Foto: MEGA

Det ville efterhånden være en skam, hvis man ikke vovede at kalde "Mean Girls"-filmen fra 2004 en ikonisk ungdomsfilm, og nu er der muligvis en efterfølger på vej.

Og nej, den der floppede to'er fra 2011 tæller ikke.

Både Lindsay Lohan og Rachel McAdams, der begge medvirkede i den originale film, har for nyligt givet udtryk for, at de ville være klar til at træde ind de gamle roller som Cady Heron (Lohan) og Regina George (McAdams).

Hvis det ikke er en fetch nyhed, så er der ikke noget, der er.

I sidste uge kunne Lindsay Lohan i et interview med David Spade fortælle, at hun er klar til at lave endnu en "Mean Girls", hvis det originale hold af medvirkende også er.

- Jeg tror, jeg har holdt fast i idéen om "Mean Girls" i ret lang tid. Jeg ville gerne vende tilbage med en "Mean Girls 2" med de samme skuespillere, arbejde med Tina Fey og hele det gamle hold igen. Men det er virkelig op til dem, siger Lohan.

I weekenden blev håbet om en "Mean Girls 2"-film så endnu større, da Rachel McAdams i en livestream kunne fortælle, at hun også er klar.

https://imgix.seoghoer.dk/mean-girls.png
 Foto: MEGA

Rachel McAdams (tv.), Lacey Chabert og Amanda Seyfried i "Mean Girls" fra 2004. (Foto: MEGA)

- Det vil være sjovt at spille Regina George igen og se, hvordan hendes liv har udviklet sig siden sidst, vi så hende, siger hun.

McAdams kunne også afsløre, at der tidligere har været noget småsnakkeri om en efterfølger, men at det indtil nu ikke har været noget seriøst.

Amanda Seyfried, der spillede rollen som Karen Smith, har også tidligere udtalt, at hun bestemt ville være klar på en "Mean Girls 2", så det hele ligger stort set i hænderne på Tina Fey, der skrev manuskriptet til den første film.

Tina Fey arbejder lige nu på en filmversion af Broadway-musicalen baseret på "Mean Girls", men lad os da håbe, at hun kan sætte lidt tid af til også at lave en film mere.

Sponsoreret indhold