Bubber i jubelrus efter lynfødsel: Helt fantastisk!
53 centimeter og 3550 gram.
Det er målene på Bubbers nyfødte søn, som kom til verden om morgenen den 22. april.
Og det til den 55-årige tv-legendes enorme glæde.
– Det er helt fantastisk! Alt gik simpelt hen så godt. Han ligner mest sig selv.
Han ligner simpelt hen bare en skøn lille baby, siger Bubber til SE og HØR.
Bare fire timer efter parret tog mod hospitalet, var de hjemme igen med junior i armene.
Grundet coronasituationen ville de ikke for tidligt på hospitalet – og var dermed sent på den.
Netop Covid-19-pandemien har gjort, at Bubber både har fået fødsel og efterfølgende dage med puttetid og bleskift med 100 procent.
Under normale omstændigheder ville han ellers have været på turné i Jylland med Cirkus Arena.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Bubber skulle lige nu have været på turné med Cirkus Arena, men på grund af coronakrisen kan han være hjemme hos sin lille nyfødte søn. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Signe Rossing, 42, og Bubber nyder i øjebliket hinanden i Rossings hjem i Nordsjælland, mens de overvejer, hvad deres lille nye guldklump skal hedde.
Nej tak til børn
Babylykken er dermed komplet, men forholdet til Signe Rossing – som i årevis arbejdede som barnepige for Bubber og tv-værtens ekskone Christina "Ibsen" Meyer og er kommet i parrets hjem fra hun var 12 år gammel – skulle aldrig have kastet et barn af sig.
Nu reagerer Bubbers kone
Det var i hvert fald Bubbers holdning, da Rossing informerede den tidligere badekar- og søndagsklub-vært om, at han skulle være far for fjerde gang i en alder af 55 år.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Signe Rossing, 42, har tre sønner fra et tidligere forhold og nu en nyfødt med kæresten Bubber.
Rossing er kommet hjemme hos Bubber, siden hun var 12, da hun har været barnepige for hans tre første børn. (Foto: Mikael Rieck)
– Da jeg første gang fik at vide, at vi skulle være forældre ...
Jeg kan jo godt sidde her og prøve at skrive det om, file nogle hjørner af, men helt ærligt, jeg tænkte:
"Det kommer ikke til at ske", har Bubber selv fortalt i sin nye podcast "Gammelfar", der som navnet antyder handler om, at Niels Christian Meyer, som han retteligt hedder, igen har skudt med skarpt.
Bubbers baby-brev
I samme podcast præsenterede Bubber et brev, han har skrevet til sin søn, så han kan læse sin fars tanker i det tilfælde, at den 55-årige vært ikke når at se sit barn blive voksen.
Kære søn. Det har ikke været en dans på roser for nogen parter frem til nu, men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, og arbejde på, at din tilværelse bliver fyldt med kærlighed hver evig eneste dag.
Bubber og Ibsen er stadig gift: Kæreste, kone og baby
Jeg vil ikke love dig det, men jeg vil arbejde på at holde mig så fit for fight, at jeg kan sparke så meget fodbold, så det er dig, der ikke orker mere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Niels Christian Meyer, som er Bubbers borgerlige navn, har alle dage været et legebarn.
Og den egenskab kommer nu endnu et lillevidunder til gode. (Foto: Thomas Laursen)
Og det vil jeg gøre, lige så længe det står i min magt.
For resten af pengene arbejder jeg på at blive her mentalt, så du kan bruge alt det, jeg har lært, som jeg vil lære videre til dig, lyder det åbenhjertigt fra skærmtrolden.
Bubber har i forvejen tre børn med ekskonen Christina "Ibsen" Meyer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ekskonen Christina "Ibsen" Meyer, 53, fik nok, da Bubber pludselig havde gjort familiens tidligere barnepige gravid.
Efter 28 års ægteskab gik de i efteråret fra hinanden.
Første kuld, som Bubber har med ekskonen, tæller sønnen Oscar, 27, og døtrene Sofia, 29, og Laura, 24. (Foto: Thomas Laursen)
De to gik fra hinanden, da det kom frem, at Bubber ventede et barn med Signe Rossing, som selv har tre sønner fra et tidligere forhold.
Nu er både hun og Bubber så forældre til hver fire skønne unger.