Kendte2. maj 2020

Se billedet: Laila Friis-Salling og Mads Madsen er blevet forældre

Skuespiller og model Mads Madsen og den tidligere skiløber og ”Vild med dans”-deltager Laila Friis-Salling er blevet forældre – se billedet lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/laila_friis-salling_og_mads_madsen_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Kendisparret Mads Madsen, 28, og Laila Friis-Salling, 35, er for få dage siden blevet forældre til en lille pige.

Den glædelige nyhed afslører modellen og skuespilleren selv på sin instagram-profil, hvor han netop har delt et billede af det lille vidunder, der kom til verden i onsdags:

- 29.04.20 kl 17:49 startede et nyt kapitel i vores liv. Vi fik nemlig denne smukke prinsesse i armene, 3000g og 51cm lang. Mor, datter og far har det helt igennem fantastisk, skriver en lykkelig Mads Madsen til billedet, hvor han også afslører, hvad den lille pige skal hedde:

- Velkommen til verden, Madeleine. Vi elsker dig!

Laila Friis-Salling har også delt den glædelige nyhed på sin egen instagram-profil.

Laila Friis-Salling, der deltog i ”Vild med dans” i 2018, og Mads Madsen har dannet par siden december 2018.

Foruden familieforøgelsen står parret også overfor en anden glædelig begivenhed: De skal giftes.

Mads Madsen, der tidligere har dannet par med Paradise Hotel-værten Rikke Gøransson​, friede således til Laila Friis-Salling i begyndelsen af december sidste år.

Sponsoreret indhold